Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Digitale flygtninge kan blive næste globale trussel

Digitaliseringen kan ramme hårdt i de lande, der primært satser på billig arbejdskraft og ikke i stedet satser mere på innovation og uddannelse.

Se mere
Foto: Andreas Solaro .
Foto: Andreas Solaro .

Da den hovedrige amerikanske superinvestor Larry Fink fra den mægtige kapitalfond BlackRock blev bedt om at pege på truslerne i verden anno 2017, kom han med et svar, der overraskede tilhørerne på årsmødet i World Economic Forum.

Hans største bekymring handlede om ny teknologi, sagde han i fredags, og det var ikke lige dét svar, som tilhørerne havde ventet fra en af verdens skarpeste finansmænd. Men han pegede på, at ny teknologi har været med til at eliminere arbejdspladser i stort tal og bl.a. har været med til at udløse den vrede hos amerikanske vælgere, der sendte Donald Trump ind i Det Hvide Hus.

Larry Fink fastslog, at landene i Vesten i første omgang var blevet påvirket mest af den nye teknologis indtog. Men han tilføjede, at forandringerne snart kan få værre konsekvenser for udviklingslande.

Larry Finks pointe er, at den model for vækst, som især Kina har fulgt med overvældende succes ved at tilbyde masser af billig arbejdskraft og satse på effektiv infrastruktur, er gårsdagens løsning. Han fremhævede, hvordan Kina i dag satser på innovation, uddannelse og teknologi, hvilket vil betyde, at det mægtige land kommer til at bruge flere maskiner og færre mennesker i fremtiden. Skiftet vil få konsekvenser for andre lande, som ikke er nået lige så langt, og som vil få endnu sværere ved at løfte sig.

»Jeg er bekymret for de økonomier, der baserer sig på billig arbejdskraft, for de risikerer at fejle forfærdeligt. Alle de lande, der har en svag tradition for innovation og uddannelse, vil være endnu dårligere forberedt på fremtiden,« sagde Larry Fink.

Han forudså, at den fjerde industrielle revolution, som man måske mere retvisende skulle kalde for digitaliseringen, vil resultere i polarisering og skabe grobund for mere vrede og desperation, end vi har set. Og i sit indlæg konstaterede han, at det også vil kunne få betydning for immigrationen.

Da den britiske finansminister, Philip Hammond, fik ordet, fulgte han straks op. Han advarede om, at det kan blive svært at skabe så høj vækst og udvikle så mange job, at det vil kunne matche den befolkningstilvækst, som er i gang især i Afrika.

På tankevækkende vis går der faktisk en linje fra budskabet fra Larry Fink og Philip Hammond til en af dagens vigtige historier i Berlingske. Nemlig historien, der handler om de nordafrikanske børn og unge, der er ved at sætte asylsystemet i Danmark »skakmat« med deres kriminalitet, stofmisbrug og vold.

Mange af dem er ikke i nærheden af at kunne få asyl, og ofte forsvinder de igen, uden at man aner, hvor de bevæger sig hen. Endnu er antallet ikke stort, men det vokser, og rundt om i Europa skaber unge afrikanere allerede utryghed.

Der har været voldsom uro ved den teltlejr, som skød op ved den franske havneby Calais. Immigranter har forsøgt at slå telte op i Paris. Unge afrikanske mænd har skabt problemer i Tyskland og tigger på gaden i mange italienske byer.

Alt sammen kan det vise sig at være en stille start på en endnu større strøm af mennesker.

I en FN-rapport fra 1985 viste prognoserne, at verdens befolkning vokser kraftigt, og at der vil være 11,2 milliarder mennesker på kloden i år 2100. Frem mod 2050 vurderes 28 lande i Afrika at fordoble deres befolkningstal. Og i 2100 vil ti afrikanske stater mindst have femdoblet deres folketal, fastslog FN. Dermed vil det blive sværere at udrydde fattigdom og ulighed, bekæmpe sult og underernæring samt sværere at udbrede uddannelse og sundhed, lød det.

I en række lande i Afrika er der lykkeligvis sket store økonomiske fremskridt, som har skabt muligheder for befolkningerne, men for mange præges af autoritære styrer, massiv korruption, voldsom arbejdsløshed, militære konflikter og terror, som får unge til at opgive troen på en fremtid. De drømmer sig væk. Til Europa.

Det er en realitet, som først med stor forsinkelse er sunket ind hos de politiske ledere i Europa og i EU-systemet. I dag arbejder man mere målrettet på at understøtte afrikanske lande og stabilisere kollapsede nationer, ramme menneskesmuglere og skærpe kontrollen på Middelhavet. Dels for at gøre det sværere for immigranter at sejle til Europa. Dels for at kunne fange potentielle terrorister på vej ind.

Udfordringen er, at EU befinder sig i et kapløb med tiden, for det bliver svært at genoprette faldne stater og sikre vækst i et tempo, der kan få millioner af unge afrikanere til igen at se en fremtid i deres lande. Sættes disse nationer yderligere tilbage på grund af ny teknologi, vil det selvsagt blive endnu sværere at vinde kapløbet.

Langt fra alle deler Larry Finks analyse. De peger på, at teknologi kan give udviklingslande en chance for at springe industria­liseringen over og hoppe ind i den tech-verden, som Kina og Indien nu bygger oven på deres fabrikshaller. De tror, at teknologi vil give flere mulighed for at få en uddannelse. Det er det håbefulde scenarie.

Får Larry Fink derimod ret, har Europa fået en ny og større udfordring.

I Davos gik en anden topchef, Marc Benioff fra Salesforce i USA, skridtet videre end Larry Fink, da han opsummerede udviklingen med disse ord: »Vi er ved et punkt, hvor det er muligt, at den teknologiske udvikling kan skabe digitale flygtninge.«

Thomas Larsen er Berlingskes politiske kommentator og udsendte medarbejder ved årsmødet i Davos

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.