Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DI-topchef: Vi skal arbejde længere og afskaffe topskatten

DI-direktør Karsten Dybvad kræver, at regeringen med reformer øger arbejdsudbuddet med 125.000 personer inden 2025. Alternativt kommer der ingen vækst, lyder det. LA og K bakker op, DF er skeptisk, mens finansministeren er enig i behovet for reformer.

Dansk Industris topchef, Karsten Dybvad, her fotograferet på toppen af DIs hovedkvarter på Rådhuspladsen, er utålmodig på det danske samfunds vegne. Han vil have reformer, der øger arbejdsudbuddet og skaber vækst hurtigst muligt. Foto: Niels Ahlmann Olesen.
Dansk Industris topchef, Karsten Dybvad, her fotograferet på toppen af DIs hovedkvarter på Rådhuspladsen, er utålmodig på det danske samfunds vegne. Han vil have reformer, der øger arbejdsudbuddet og skaber vækst hurtigst muligt. Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Efter en længere periode, hvor flygtninge- og migrantsituationen har været det altoverskyggende tema i dansk politik, er der brug for et grundlæggende fokusskifte, og for endnu et forløb, hvor der gennemføres den ene store reform efter den anden med det formål at få danskerne til at arbejde mere og længere.

Alternativt kan politikerne på Christiansborg glemme alt om en økonomisk opblomstring i Danmark, der får væksten op på et ordentligt niveau.

Sådan lyder beskeden fra topchefen i Dansk Industri, Karsten Dybvad, som presser på for, at regeringen med den forestående 2025-plan sætter sig i spidsen for et omfattende reformprogram af alt fra arbejdsmarkedet til det danske skattesystem.

Samlet set mener Dybvad, at man med politiske reformer skal udvide arbejdsudbuddet med 125.000 personer inden år 2025 – hvilket er langt mere end de i omegnen af 1.000 personer, som regeringens politik indtil nu har leveret.

»Man kan ikke åbne en avis eller en regeringspublikation uden at se ordet vækst. Men det lykkes meget behændigt at undgå at tale om det, der er forudsætningen, nemlig at vi skal have noget mere arbejdskraft. Og for at få det, skal vi have reformer på en lang række felter, så vi kan styrke virksomhederne og den private sektor. Ellers er det illusorisk at forestille sig, at vi for alvor får vækst igen,« siger Karsten Dybvad i et interview med Berlingske.

Løkkes ledestjerner

Ved sin tiltræden i sommer udstak statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fire pejlemærker – såkaldte ledestjerner – som skulle afgøre, om hans regering er en succes eller fiasko. Blandt pejlemærkerne er, at den private beskæftigelse skal øges. Løkke har dog ikke sat nogle konkrete mål op, men det opfordrer Dansk Industris direktør regeringen til at gøre:

»Det er utrolig hjælpsomt at sætte sig et mål, som er konkret formuleret, og som ikke bare er et pejlemærke. For så kan man samtidig gøre klart, hvad det kræver politisk for at nå det mål,« siger han.

DI-direktørens reformpres kommer på trods af, at der siden finanskrisen er vedtaget en række reformer, der samlet har øget arbejdsudbuddet med over 100.000 personer. Blandt andet er efterlønnen blevet barberet ned, der er gennemført to skattereformer og flere vækstpakker, ligesom der er lavet reformer af alt fra SU til førtidspension og kontanthjælp.

Alligevel har dansk økonomi over en længere årrække kun kunnet præstere en ganske lav vækst, og det er derfor, der i Dybvads øjne er brug for endnu en omgang reformer.

Han påpeger, at den danske bruttoledighed på 4,3 pct. allerede er meget lav, og at antallet af danskere i alderen 18-64 år ifølge Danmarks Statistik er faldet med næsten 80.000 personer siden 2008. Med andre ord er vækstpotentialet for dansk økonomi i hans øjne ikke særligt stort, medmindre man med reformer udvider mængden af arbejdskraft – altså arbejdsudbuddet.

»Det her samfund har ikke vænnet sig til, at vi er i stagnation rent befolkningsmæssigt. Vi lever stadig i en verden, hvor vi tror, at vi er et vækstsamfund. Men realiteten er, at den vækst, vi kan opnå nu, er lavere end den vækst, vi kunne opnå i fortiden, medmindre vi sikrer et større arbejdsudbud,« siger Dybvad.

Fem vigtige forslag

I Dansk Industris såkaldte 2025-plan, som blev offentliggjort i september, oplistes en lang række reformforslag, som ifølge organisationen vil øge den danske velstand med 115 mia. kr. i år 2025.

Efter sommerferien vil regeringen så fremlægge dens 2025-plan, som derefter vil være selve rammen om den økonomiske politik i de kommende år.

Forud for det peger Dansk Industri på de fem »vigtigste« forslag for erhvervsorganisationen.

De fem forslag er en hurtigere forhøjelse af pensionsalderen, så den hæves til 68 år allerede i år 2025, en reform af beskæftigelsessystemet og førtidspensionen samt en afskaffelse af topskatten. Derudover peger DI på en justering af den såkaldte beløbsordning, så virksomhederne får udvidede muligheder for at ansætte udenlandsk arbejdskraft.

De fem forslag vil ifølge DI udvide arbejdsudbuddet med 90.000 personer i 2025.

Karsten Dybvad, siden finanskrisen er der lavet talrige reformer. Kan du forstå, hvis mange danskere er trætte af at høre dig og andre blive ved med at tale om, at vi skal arbejde længere og om at ydelser skal sættes ned med evig henvisning til arbejdsudbuddet?

»Jeg kan godt forstå, at det enkelte menneske, der går på gaden, ikke kan se, at vi har de her problemer. Men det ændrer ikke på, at vi har dem. Det har vi i DI et ansvar for at skabe en forståelse for, og politikerne har et ansvar for at beskæftige sig med det, så vi gennem reformer kan sikre velfærden. I virkeligheden er det i en god gernings tjeneste, at vi foreslår de her ting«.

Men hvis man bliver ved at skære i overførselsindkomster og hæve pensionsalderen med den begrundelse at sikre velfærden, ender man så ikke med at have lavet så mange reformer, at velfærden er blevet grundlæggende forringet?

»Nu bruger vi jo rigtig mange penge på at holde vores velfærdssamfund kørende. Vi bruger endda så mange, at vi hvert år har underskud på de offentlige finanser. Derfor er vi nødt til at gøre nogle ting, der styrker den private sektor. Ellers kommer vi på et eller andet tidspunkt til for alvor at skulle skære i de ting, vi alle så gerne vil have. Den forståelse er man nødt til at have,« siger Karsten Dybvad.

Støtte fra LA og K

DI’s reformpres møder opbakning hos regeringens støttepartier, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

LA-formand Anders Samuelsen stiller som krav til regeringen, at der allerede før udløbet af denne valgperiode træffes politiske beslutninger, som øger arbejdsudbuddet med mellem 40.000 og 50.000 personer.

»Vi har som politikere, og det gælder også statsministeren, et ansvar for at gå over i historien som nogen, der rent faktisk flyttede noget. Og det er klart, at de 1.000 personer, regeringens reformer hidtil har leveret, ikke flytter noget som helst,« siger Samuelsen og peger blandt andet på en højere pensionsalder som et oplagt sted at starte.

Også K-formand Søren Pape Poulsen efterlyser reformer og mener, at regeringen »ret nemt« bør »kunne skabe forudsætninger for mellem 40.000 og 50.000 arbejdspladser før valgperiodens udløb«.

»Hvis vi vil have et velfærdssamfund med sygehuse og skoler, så skal vi have væksten tilbage på sporet. Vi skal turde diskutere og lave reformer,« siger Pape.

Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, er dog ikke begejstret for udsigten til endnu et reformmaraton.

»Vi har jo allerede arbejdet rigtig meget med flere af de ting, Karsten Dybvad peger på, inden for de sidste tre-fem år,« lyder det fra René Christensen.

I et skriftligt svar til Berlingske forholder finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) sig ikke direkte til DI-kravet om reformer, der øger arbejdsudbuddet med 125.000 personer, ligesom han ikke forholder sig til de konkrete forslag om blandt andet højere pensionsalder og en reform af førtidspensionen.

Finansministeren erklærer sig dog »enig i, at der fortsat er behov for reformer på det danske arbejdsmarked« og tilføjer:

»Regeringen er i gang med at udarbejde sin 2025-plan, som skal adressere de udfordringer, dansk økonomi og det danske arbejdsmarked står over for de kommende år,« skriver finansministeren.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.