Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DFer tordner, efter at DR-journalister sagde hej til Johanne Schmidt Nielsen: Mon de tilhører en sekt?

Politisk ugepost: Vi har samlet alle de vigtigste historier om dansk politik fra ugen, der er gået. Du får hele overblikket lige her.

»Det er et billede på, at jeg en gang imellem godt kan mærke i journaliststanden, at der er en klar holdningstilkendegivelse hen imod venstrefløjen. Og det var faktisk samrådet i går (det med Inger Støjberg, red.), der satte gang i mine overvejelser. Jeg må sige, at jeg ikke helt kan genkende pressens beskrivelse af det. Den har en politisk slagside, som jeg synes er ganske forbløffende,« siger Christian Langballe (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2015)
»Det er et billede på, at jeg en gang imellem godt kan mærke i journaliststanden, at der er en klar holdningstilkendegivelse hen imod venstrefløjen. Og det var faktisk samrådet i går (det med Inger Støjberg, red.), der satte gang i mine overvejelser. Jeg må sige, at jeg ikke helt kan genkende pressens beskrivelse af det. Den har en politisk slagside, som jeg synes er ganske forbløffende,« siger Christian Langballe (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2015)

Velkommen til politisk ugepost - din ugentlige overflyvning af dansk politik.

Vi har samlet de vigtigste historier, debatter og analyser, så du på én gang bliver opdateret på ugen, der er gået.

Vi begynder gennemgangen af ugen med torsdag, der var en højspændt dag i dansk politik.

Det var nemlig torsdag, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) var igennem et næsten fem timer langt samråd i sagen om hendes ulovlige instruks om adskillelse af asylpar, hvor den ene part er mindreårig.

Hvor Støjberg gennem de seneste uger har forklaret offentligheden, at embedsmændene i ministeriet godkendte den instruks, der blev sendt ud om behandlingen af asylparrene, sagde hun i går, at den pressemeddelelse, hun sendte ud 10. februar, som Ombudsmanden har kendt ulovlig, kun var en pressemeddelelse med et politisk budskab.

Det var ikke - modsat hvad hun har hævdet de seneste uger - en instruks om, hvordan asylparrene skulle behandles, sagde hun på samrådet. I pressemeddelelsen fjernede Støjberg selv den helt afgørende juridiske passus, at alle asylpar skal have en individuel vurdering for ikke at overtræde internationale konventioner og forpligtigelser.

Støjberg forklarede, at der ikke blev lavet anden skriftlig instruks end pressemeddelelsen, og det faktum beklagede hun. Hun understregede dog, at der var givet en mundtlig instruks til Udlændingestyrelsen - der skulle behandle asylparrene - om at man skulle vurdere parrene individuelt, ligesom hun understregede, at der blev administreret efter loven.

Derfor, fremførte Støjberg torsdag, blev der »selvsagt heller ikke foretaget en juridisk vurdering af, om pressemeddelelsen efter sin ordlyd ville være lovlig«.

På samrådet var oppositionen særdeles kritiske over for Støjberg, som de mente undlod at svare på helt centrale spørgsmål. Eksempelvis hvornår det gik op for Støjberg, at hendes pressemeddelelse blev opfattet som en instruks, og hvorfor hun for 12 dage siden sagde, at det var en instruks, hun sendte ud, men nu siger det var en pressemeddelelse med et politisk budskab.

Omvendt kritiserede Støjberg - og de Venstre-folk der deltog på samrådet - oppositionen for at stille de samme spørgsmål igen og igen. Og for ikke at gå op i det, de mener er sagens kerne; at beskytte piger, der er blevet tvangsgift i en meget ung alder.

Da samrådet efter fem timers tid var slut, stod det allerede klart, at der skal afholdes et nyt. Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen har allerede nu bekendtgjort, at hun vil indkalde til endnu et.

»Det er noget af det mest syrede, jeg har været med til i Folketinget nogensinde. Vi står simpelthen med en minister, som er magtfuldkommen, og som konsekvent undlader at svare på vores spørgsmål, som taler sort, og som ændrer forklaringer,« sagde hun torsdag efter samrådet til Ritzau.

Læs reaktionerne fra oppositionen her.

Læs Inger Støjbergs reaktion efter samrådet her.

Ugens analyse

»Et skjold af rå, politisk magt beskytter Inger Støjberg«, hed Berlingskes politiske redaktør, Kasper Kildegaards, leder om det samråd, der torsdag blev afholdt i sagen om udlændingeminister Inger Støjberg (V) og de unge asylpar, som ulovligt blev adskilt.

»Når det kommer til parlamentariske nøglebegreber som »tillid« og »ministeransvar«, er det Folketinget, der definerer op og ned. Og når det kommer til Folketinget, er det så godt som altid de 90 mandater, der får ret. Inger Støjberg har disse mandater i ryggen, og det er nok. Det er folketingsflertallets rå og uforfalskede magt i sin rene form, der dikterer, hvordan den type sager udvikler sig – og sådan har det altid været,« skriver Kasper Kildegaard og fortsætter:

»Derfor er der heller aldrig nogen objektiv, almengyldig skabelon, som kan bruges til at forudse, om en ministerstorm også ender med et ministerliv, der når sit punktum. I nogle sager er ministre blevet væltet til manges overraskelse. I andre har ministre fået lov at blive siddende uden større skrammer, selvom at de var blevet genstand for ganske alvorlig kritik. Sagen om Inger Støjberg har lidt fra begge verdener.«

...og ugens kritik

Dansk Folkepartis indfødsretsordfører og medlem af udlændinge- og integrationsudvalget, Christian Langballe, var langt fra enig i den analyse.

»Jeg er egentlig rimelig hærdet, hvad angår nedrigheder fra pressen, men overskriften i Berlingske er i grunden så infam, at jeg lige tog en ekstra indånding. Den lyder, at "Et skjold af rå, politisk magt beskytter Inger Støjberg". Det lyder ærlig talt rimelig fascistisk,« skrev han på Facebook.

I et andet opslag delte han det, han kalder en »grunderfaring og dagligdagsoplevelse af den danske presse«:

»Jeg skulle ud i en debat med Johanne Schmidt Nielsen i DR. Jeg ankom og mødte Johanne Schmidt Nielsen. Vi gik sammen hen til TV studiet og undervejs fik jeg en aha oplevelse, for det lød fra nær og fjern: Hej Johanne. Hun blev hyldet som en dronning. Det var ikke mig, som de hilste på, for jeg var stort set usynlig, og det kan såmænd også være det samme, men tankevækkende er det, at de pågældende journalister er så holdningsprægede, at man tænker, om de mon tilhører en sekt,« skriver DFeren på Facebook, hvor han kritiserer de danske mediers dækning af torsdagens samråd med Inger Støjberg:

»Det som det hele drejede sig om var, at der blev grebet ind over for tvangsægteskaber. Det interesserer ikke venstrefløjen, de radikale, Politiken eller den øvrige presse en skid. De kører deres krig mod Støjberg og DF, og de helmer ikke, før der er lig på bordet.«

Over for Berlingske forklarer Christian Langballe, hvorfor han i sit Facebook-opslag synes, det er et problem, at der er journalister på DR, der siger hej til Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen:

»Det er et billede på, at jeg en gang imellem godt kan mærke i journaliststanden, at der er en klar holdningstilkendegivelse hen imod venstrefløjen. Og det var faktisk samrådet i går (det med Inger Støjberg, red.), der satte gang i mine overvejelser. Jeg må sige, at jeg ikke helt kan genkende pressens beskrivelse af det. Den har en politisk slagside, som jeg synes er ganske forbløffende,« siger Christian Langballe og fortsætter:

»Det er jo ikke et problem, at der er nogen, der hilser på nogen. Jeg brugte bare billedet til at vise, at hun lidt blev hyldet som en dronning. Og det er faktisk noget, jeg har oplevet flere gange; at der er et ukritisk forhold til det, hun siger, og også en meget bonkammerat-agtig tilgang til hendes person. Og det gør så, at den kritiske journalistik over for venstrefløjen er knap så kritisk, som den er over for højrefløjen,« siger han.

Christian Langballe fortsætter med at kritisere både Berlingske og Politikens dækning af torsdagens samråd med Inger Støjberg:

»Jeg må sige, at jeg var forbløffet over udlægningen af det samråd. I Politiken bliver sagens substans – nemlig barnebrude, og at hun (Inger Støjberg, red.) har været inde og gøre de der forskellige ting - ikke nævnt en eneste gang. Der bliver ikke taget seriøs stilling til det.«

Men når man lytter til dine politiske modstandere, synes de ikke, det er sagens kerne, du nævner der.

»Nej, men objektiv journalistik handler vel om at beskrive begge sider. Det er vel ikke at tage ensidigt parti for den ene. Det er det, jeg angriber. Og jeg bliver også noget pikeret over, at de billeder, der er taget af Støjberg, har en klar slagside. Hun sidder med mærkelige grimasser. Og det ligner, at hun skal kugles ned. Og at hvis det sker, så har I vundet en journalistisk sejr.«

Hvem er »I«?

»Pressen er jo meget enig om det her. Jeg har haft travlt med alt muligt andet, så hvis jeg virkelig læste aviserne igennem, så kunne det være, jeg et eller andet sted stødte på en objektiv beskrivelse af, hvad der skete i går. Det er jeg bare ikke stødt på endnu.«

Så du kritiserer alle medier for ikke at have bedrevet objektiv journalistik, uden at have læst dem eller hvordan?

»Nej, jeg siger det, jeg har oplevet indtil nu. Jeg har ikke dækning for at sige alle medier. Jeg siger bare, det er påfaldende, at en avis som Berlingske, som jeg vil sige er borgerlig, og en avis som Politiken, der er kulturradikal, kommer med præcis de samme konklusioner om, at det er den rå politiske magt, der holder hånden over Inger Støjberg.«

Men samtidig med, at du efterspørger objektiv journalistik, fremhæver du avisers politiske ståsted…

»Hvis ikke man skal til Den Korte Avis for at opleve noget, der er noget helt andet, så synes jeg, journalistikken er meget ens. Du må meget undskylde. Jeg har ikke læst alle aviser igennem i dag. Derfor kan jeg ikke komme med en generel kritik af alle medier, jeg siger bare, at af det, jeg har læst, så synes jeg, det er ganske påfaldende, at den journalistiske dækning er så ensartet og med en slagside.«

Ugens leder

Finder vi i Weekendavisen, hvor chefredaktør Martin Krasnik også behandler sagen om Inger Støjbergs ulovlige instruks:

»Begge sider i folketingssalen gør sig jævnligt skyldige i at tage andet end saglige hensyn, når de enten vælter eller beskytter en minister. I dette tilfælde er det åbenlyst Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der prioriterer udlændingepolitikken højere end spørgsmål om lov og ret. Dermed får ministerielle embedsmænd jo en endnu mere betydelig rolle, end de har i forvejen. Den aktuelle sag rejser så mange ubesvarede og alvorlige spørgsmål, at ministeriet bør lægge de nødvendige informationer frem hurtigst muligt,« skriver Martin Krasnik.

Faste læsere af den politiske ugepost - i hvert fald dem der læste med i sidste uge - vil vide, at vi forsøgte at finde ud af, om Martin Krasnik med vilje indledte hvert afsnit med et ord, der dannede sætningen »den borgerlige regering er færdig nu« i sin leder »Gå af, Løkke«, hvori Krasnik argumenterede for, at Løkke regerer i strid med ånden og hensigten med parlamentarisme og derfor bør gå af.

I denne uge danner begyndelsesordet i hvert afsnit akrostikonet »ministerens embedsmænd eller embedsmændenes minister«.

Vi ville gerne have talt med Krasnik om den skjulte kommentar i lederen. Men Krasnik har ikke ønsket at udtale sig om det.

Ugens citat

»Nu har Martin Henriksen beskyttet Støjberg så meget i den her sag, at man skulle tro, han var på vej over i Venstre. Han har totalt glemt sin rolle; nemlig at han i denne sag står på Folketingets og ikke regeringens side. Hvis Martin Henriksen bidrager til, at vi ikke kan få så vigtige oplysninger i en sag, så mener jeg godt, at man kan klage til præsidiet over ham.«

- SFs Jakob Mark om formanden for udlændinge- og integrationsudvalget, Dansk Folkepartis Martin Henriksen. Han svarer i øvrigt:

»Jeg går ofte ret langt for at varetage mindretallets interesser i udvalget, og det sætter jeg en ære i, men når man gør det til en politisk sag, og det gør man, når man tager det ud i offentligheden i stedet for et lukket møde, så kan man ikke forvente, at man på den måde diktere, hvad Dansk Folkeparti skal have af synspunkt i en given sag. Hvis der ikke skal mere til end det her, før man begynder offentligt at lufte kritikken, så siger det mere om dem, end det gør om mig.«

Læs artiklen med begge citater her.

Og så holder vi ellers for denne gang med sagen om Inger Støjberg og de tvangsadskilte, unge asylpar.

Trump trækker USA ud af klimaaftale

Vi skal videre til Donald Trump, klimaaftalen fra Paris og en masse vrede reaktioner.

Donald Trump meddelte nemlig torsdag aften, at han vil trække USA ud af den internationale FN-klimaaftale, der blev indgået i Paris i 2015. Trump sagde på et pressemøde foran Det Hvide Hus, at han vil forsøge at forhandle en ny og mere »fair« aftale, fordi den nuværende er dårlig for de amerikanske arbejdere.

»Jeg kan ikke med god samvittighed støtte en aftale, der skader USA,« sagde Donald Trump torsdag.

Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, var efterfølgende skuffet.

»Det kan have en effekt på andre lande, som bliver inspireret til at stå af og køre fribillet. Så jeg synes, at han har et moralsk ansvar som verdens mægtigste leder, og det synes jeg, at han svigter her til aften,« sagde statsministeren til TV 2. På Twitter skrev Løkke:

Sammen med sine fire nordiske kolleger var Løkke i øvrigt medunderskriver på et brev, der torsdag blev afleveret til Donald Trump, hvor de fem statsministre opfordrede USA til at stå ved klimaaftalen.

Danmarks klimaminister, Lars Chr. Lilleholt (V), skrev på Twitter, at torsdag var en »sort dag for verdens klima«, og at det var en »historisk dårlig beslutning af Trump«. Over for Ritzau sagde han:

»Jeg havde til det sidste håbet på, at amerikanerne og den amerikanske præsident var kommet til fornuft og havde valgt at blive i aftalen. Det er skidt for vores børn og børnebørn og en sort dag for verdens klima.«

På Facebook kritiserede Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, ligeledes Trumps træk:

»En trist, forkert og dybt skadelig beslutning, der svigter ansvaret for vores fælles fremtid og klodens klima. Men også en beslutning, der hviler på den fejlagtige og forældede opfattelse, at der er en modsætning mellem at passe på vores klima og skabe arbejdspladser,« skrev hun fredag.

De Radikales Ida Auken havde meget svært ved at skjule sit raseri på det sociale medie Instagram, hvor hun med versaler skrev: »Donald Trump er en taber« og delte et photoshoppet billede af Adolf Hitlers »Mein Kampf«, hvor titel og billede var blevet redigeret og erstattet af Trump og et ord fra et nyligt Trump-tweet:

Ugens debat: »Trump lukker og slukker«

Danmarks tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen lagde torsdag ikke fingrene imellem, da han kritiserede Trumps beslutning:

»Hvor megen skade kan Trump mon nå at gøre i den internationale glasbutik, han er blevet sluppet løs i – uden viden om hvad han møder, endsige fornemmelse for, hvordan skrøbelige genstande som tillid og lederskab skal håndteres?«

Læs hele indlægget på berlingske.dk her.

Løkke og Samuelsen har lært at tælle til 90

Videre til Weekendavisen og til det, avisen kalder et mirakel, der er foranlediget af, at både Lars Løkke Rasmussen og Liberal Alliance har lært at tælle til 90.

Miraklet? Statsministeren og regeringen har fundet »den opskrift, som giver håb om en operationel enighed i den lidt aparte sammensatte blå blok.«

Weekendavisen bruger regeringens udspil til en pensionsreform som eksempel. Væk er pensionspisken - i stedet skal danskerne lokkes til at arbejde længere. Løkke har skåret sit udspil til, så Thulesen Dahl - med lidt ændringer, forståes - kan se sig selv i det, skriver avisen.

Løkke og Liberal Alliances nyfundne evne til at kunne tælle til 90 har taget dem halvdelen af regeringsperioden at opbygge, skriver Weekendavisen.

Men ok, der er jo »endnu en halvdel tilbage at regere i,« bemærker avisens politiske journalister Arne Hardis og Hans Mortensen i artiklen, der ikke er lagt på nettet.

»Der har været alvorlige samtaler mellem Løkke, Gade og Kristian Jensen«

Og vi bliver lige lidt ved Weekendavisen og ved ovennævnte artikel. For i den finder vi en interessant information. En information om en advarsels-SMS om et bagholdsangreb, som blev sendt til landets statsminister. Men han reagerede ikke, og så »løb begivenhederne fra Løkke«, skriver Weekendavisen.

Baggrunden?

Mandag den 15. maj gik Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl sammen ud og krævede en kulegravning af milliardskandalerne i Skat, der betød, at der pludselig var flertal for en undersøgelseskommission uden om regeringen.

Men de tanker havde Kristian Thulesen Dahl ifølge Weekendavisen allerede luftet for Venstres gruppeformand Søren Gade to dage tidligere - om lørdagen i forbindelse med en koncert i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor de to var for at se en film med Elvis »udsat for storskærm og livespillende symfoniorkester«.

Thulesen bad, ifølge avisen, Gade om at sende budskabet om undersøgelseskommissionen videre til Løkke. Og Gade reagerede ved at sende en SMS til statsministeren, skriver Weekendavisen. Der skete bare ingenting. Og så var det, at begivenhederne »løb fra Løkke«.

»Venstre kan bebrejde Thulesen Dahl, at han ikke i så alvorlig en sag selv kontaktede den statsminister, han har peget på. Men der har også været alvorlige samtaler mellem Løkke, Gade og Kristian Jensen om, hvad der dog gik galt på de indre linjer i de knap to døgn efter Elviskoncerten. Og eftersom en del af amatørismen må identificeres i Venstres egen top, er det en sag, man hurtigst muligt vil prøve at lægge bag sig,« står der i Weekendavisens artikel, som - stadig - ikke er online.

Ugens analyse I: »Løkke er på ingen måde enevældig. Han er heller ikke vældig«

Lederen af Jyllands-Postens politiske redaktion, Martin Kaae, står bag ovennævnte beskrivelse af Løkke. Den kom han med i torsdagens avis.

»Løkke er på ingen måde enevældig. Han er heller ikke vældig. Statsministeren har i dette folketingsår måtte begrave valgperiodens store projekt, Helhedsplanen. Han måtte bøje sig for Anders Samuelsens trusler og omdanne sin regering. Han har udskudt reformer af skatten og SU’en til bedre tider, og han har opgivet at forhøje danskernes pensionsalder,« skrev Kaae i JP.

Ugens analyse II: »Folketingsåret slutter i fred og ufordragelighed«

DRs politiske korrespondent Uffe Tang står bag ovennævnte analyse af folketingsårets afslutning. Den kom han med i forbindelse med afslutningsdebatten onsdag:

Løkke havde nok ret, da han under afslutningsdebatten konkluderede, at økonomien er bomstærk. Men regeringen er svag, og den har ikke rigtig nogen venner.

»Det er også i det lys, man skal se regeringens forsøg på at lave en pensionsaftale med Dansk Folkeparti alene og ikke bredt i Folketinget. Dels skal tilliden til støttepartiet genopbygges, og dels skal det splittes fra Socialdemokraterne,« skrev Uffe Tang på dr.dk.

Ugens analyse III: »En svag regering med en upopulær statsminister og en tynd resultattavle«

Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell, står bag ovennævnte beskrivelse af regeringen, Løkke og resultaterne, der kan fremvises.

Han skrev i torsdagens Ekstra Bladet:

»Selv om Lars Løkke Rasmussen i går holdt en endeløs lang og kedelig afslutningstale spækket med uvæsentlige detaljer og tilsat store doser oppustet selvros, kunne han ikke skjule, at det er en svag regering med en upopulær statsminister og en tynd resultattavle, som nu lukker butikken og drager på sommerferie.«

Artiklen er ikke online.

Farvel til blasfemiparagraffen

Vi skal videre.

Et massivt flertal i Folketinget - samtlige partier undtagen Socialdemokratiet - stemte nemlig fredag for et forslag fra Enhedslisten om at ophæve paragraf 140 i straffeloven. Det er den, der er kendt som blasfemiparagraffen.

Dermed er det ikke længere ulovligt at komme med blasfemiske udtalelser i Danmark. Afskaffelsen skabte naturligt nok en hel del aktivitet på de sociale medier. Herunder et par af ytringerne - først en der ikke var på et socialt medie, men blev givet til dr.dk. Ophavsmanden er justitsminister Søren Pape Poulsen (K):

»Hvis der er nogen, der virkelig synes, det er smart at stå og brænde en Koran af i en havegrill i et villakvarter og filme det, så synes jeg næsten vedkommende skal have lov til det. Det er umådeligt dumt, og jeg har lyst til at slå hovedet i bordet over det, men det skal ikke være ulovligt. Fordi noget er dumt, skal det ikke være ulovligt.«

På Twitter var der fredag ivrig aktivitet:

Undtagen fra Socialdemokratiet, der dog fik opbakning fra Politikens tidligere chefredaktør Bo Lidegaard:

Hvis du vil vide mere om afskaffelsen af den 151 år gamle blasfemiparagraf - og om blasfemidebatten generelt - skulle du tage at læse denne grundige baggrund på dr.dk.

...Fredag blev også en hel del andre ting besluttet

Faktisk stemte politikerne om så mange forslag (knap 50), at vi ikke kan nå at beskrive dem alle sammen. Til gengæld kan vi bidrage med en gennemgang af dem via de tweets, der fredag væltede ind.

I uprioriteret rækkefælge, som de plejer at sige på TV, får du her nogle af fredagens resultater af det parlamentariske arbejde:

Men det var flere andre uenige i:

2025-plan og pensiuonsudspil

Det virker allerede som længe siden, men tirsdag præsenterede regeringen sin 2025-plan. Og et udspil til, hvordan man kan sikre, at danskerne frivilligt bliver længere på arbejdsmarkedet.

De to ting runder vi også lige her. Hovedpunkterne i 2025-planen er, at regeringen vil øge det økonomiske råderum med 15 milliarder kroner til i alt 50,6 milliarder kroner i 2025.

Det skal ske gennem reformer, der øger arbejdsudbuddet med 55-60.000 personer.

Regeringen vil have, at unge skal tidligere ud på arbejdsmarkedet. Det skal ske gennem en SU-reform, der præsenteres på et senere tidspunkt, og som skal øge beskæftigelsen med 10.000 personer.

Derudover skal færre skal være på offentlig forsørgelse. Skattelettelser skal gøre det mere attraktivt at være i job i stedet for på overførselsindkomst. Det skal øge beskæftigelsen med 20.000 personer.

Og så skal danskerne arbejde længere og mere. Frivilligt. Det skal øge beskæftigelsen med mellem 15.000 og 25.000.

Endelig skal højtkvalificeret og højtlønnet arbejdskraft i højere grad rekrutteres til Danmark. Det skal øge beskæftigelsen med 5.000.

Ifølge regeringens plan skal der være en vækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. i 2018-2025.

22 mia. kr. skal prioriteres til offentlige investeringer i perioden 2021-25.

Regeringen agter at bruge en væsentlig del af råderummet på skattelettelser i efteråret. Skatten skal lettes på tre områder: Skatten skal sænkes for folk med almindelige og lave arbejdsindkomster, så flere får en økonomisk gevinst ved at være i job. Derudover vil regeringen, at færre skal betale topskat. Og så skal Erhvervs- og virksomhedsskatter reduceres.

Du kan læse alt om, hvad økonomer, politikerne og de politiske analytikere siger om planerne her.

Fik du læst?

»Tuborg-øllen er kølig og åbnes med et »swup«. Jeg stiller den på disken, betaler ti kroner og drikker en tår.

Det er midt i arbejdstiden. Jeg ved det godt. Men i al sin enkelthed er denne øl - i netop denne lokale kiosk - årsagen til, at jeg er kørt til boligområdet Hyldespjældet i Albertslund.

Foran mig står kioskejeren. Han håber, at Berlingskes besøg vil betyde, at der ikke er flere vrede kunder i telefonen.

For det hele er én stor misforståelse, siger kioskejer gennem 20 år, 41-årige Muhammed Usman Khan.

En ubehagelig misforståelse, der har kostet ham 20 procent af omsætningen over flere uger, tilføjer han:

»Jeg blev helt chokeret, da jeg læste det. Jeg havde undret mig over, hvorfor omsætningen pludselig faldt. Hvor blev kunderne af? Så begyndte mindst 30-40 stamkunder at ringe med klager. Først forstod jeg det ikke. Men så læste jeg debatindlægget og blev meget ked af det.«

Sådan lyder indledningen på en artikel, der kom på berlingske.dk fredag, og hvor Berlingskes journalist trevler historien om, hvordan et debatindlæg om en øl blev en dyr misforståelse for en tilfældig kioskejer i Albertslund op i »Mysteriet om Den Tørlagte Købmand«, som byder på uskyldige kioskejere, kolde øl, mellemøstlige bazarer i Hedemarken og en enkelt politiker på Christiansborg.

Læs hele artiklen her.

Genoplev HELE afslutningsdebatten i sin fulde længde

Onsdag var en af de helt store dage på Christiansborg, hvor den traditionsrige - og ofte meget lange - afslutningsdebat løb af stablen i folketingssalen.

Den begyndte klokken 09.00 og sluttede klokken 23.35.

Berlingske var med og dækkede debatten direkte hele vejen. Den dækning kan du genopleve her.

Ugens fordobling - og et DF-krav om strengere straf

I stedet for syv dages betinget fængsel skal »utryghedsskabende tiggeri« udløse 14 dages ubetinget fængsel, lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under Folketingets afslutningsdebat onsdag.

I løbet af debatten, hvor både DF og Socialdemokratiet krævede handling over for de romabander, der den seneste tid har skabt stor debat.

»Vi oplever udlændinge, som rejser hertil og slår lejr på vores gader og stræder. Tigger aggressivt. Opkræver såkaldte beskyttelsespenge fra vores hjemløse og gør os utrygge,« sagde Løkke forleden.

Men regeringens forslag er ikke nok, siger DF. Partiet kræver langt strengere straffe end de 14 dage, som regeringen lægger op til. DF vil have straffen sat op til tre måneders ubetinget fængsel og udvisning, sagde Martin Henriksen, DFs udlændingeordfører fredag til Ritzau.

Mere her.

Ugens opfordring: Tag og lyt til 'Slotsholmen'

DRs politiske redaktion sender hver torsdag en times politisk radio om de ting, der foregår på Christiansborg. Du kan lytte til ugens udsendelse her.

I programmet taler de blandt andet om, hvorvidt man kan stole på Finansministeriets regnemaskine og om den regner partineutralt, eller er den med årene blev lidt for blå - eller rød?

I den debat deltager Enhedslistens Pelle Dragsted, Socialdemokratiets Pernille Rosenkrantz-Theil og Liberal Alliances Joachim B. Olsen.

Lyt med her.

Billigere færgebilletter

Danskere, der rejser med færge til de danske øer uden for højsæsonen, kan nu også i vintersæsonen slippe billigere.

Et enigt folketing har således torsdag vedtaget at gøre det muligt for de kommuner, der har ikke-statslige færgeforbindelser til øer, at sætte færgetaksterne ned igen.

Læs mere hos dr.dk her.

Ugens jobskifte - og et svirp med halen?

Efter i otte år at have kæmpet for miljøet, naturen og dyrene skal den tidligere Konservative- og Ny Alliance-politiker, Gitte Seeberg, nu stå i spidsen for de danske bilforhandlere, bilværksteder og autolakererier.

Det skriver Altinget fredag. Og Gitte Seeberg glæder sig til at begynde som dirketør i AutoBranchen Danmark, fortæller hun:

»Direktørjobbet i AutoBranchen Danmark er som skabt til mig. For jeg har altid interesseret mig for biler, og jeg brænder for at have et job, hvor jeg arbejder med en sag, som jeg virkelig interesserer mig for. Og hvor jeg ikke mindst kan gøre en forskel. Det har jeg gjort gennem mit arbejde som advokat, politiker og generalsekretær. Nu er opgaven at lægge alle kræfter i arbejdet for AutoBranchen Danmark.«

Og ugens jobopslag

»SKAT søger juridiske kompetencer med skarp pen og indsigt i skatteområdet,« hedder overskriften i et jobopslag fra SKAT.

Jobbet indeholder ifølge opslaget:

»Det primære fokus vil i første omgang være på juridisk sagsbehandling af indsigelsessager (klager over den ikke materielle sagsbehandling) og aktindsigtssager i relation til SKATs kontrol på skatte-, afgifts- og toldområdet. Du vil også kunne arbejde med juridiske problemstillinger og koordinering inden for fx lovforberedende arbejde. Du vil få en bred kontaktflade, bl.a. når du leverer beslutningsoplæg til ledelsen af forretningsområdet og samarbejder med kolleger, der udfører kontrollen på skatte-, afgifts- og toldområdet.

Du kan søge jobbet, hvis du altså har en videregående uddannelse med en juridisk profil og »er stærk inden for juraen, herunder særligt forvaltningsretten og gerne skatte- og/eller afgiftsområdet.«

Er det dig, så kan du hjælpe SKAT her.

Folketingets formand har guldbryllup

Vi slutter denne uges gennemgang af ugen i dansk politik med et guldbryllup.

Det er Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, der sammen med sin mand Henrik Thorup kan se tilbage på 50 år som mand og hustru i dag:

Tak fordi du læste med. Hav en god weekend og en god pinse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.