Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF vil tvinge flygtningeskibe til at vende om

Skal vi forhindre, at flygtninge drukner på turen over Middelhavet, må vi gøre det sværere at få opholdstilladelse i Europa, mener Dansk Folkeparti. Flygtningeskibe bør desuden tvinges til at vende om.

Hvis flygtninge skal afholdes fra at begive sig ud på farefulde ture over Middelhavet i håbet om et nyt liv i Europa, skal det gøres mindre attraktivt for dem at tage af sted.

Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti, efter at endnu en tragedie har udspillet sig på Middelhavet i weekenden. Natten til søndag kæntrede en båd med op mod 750 migranter om bord på vej fra Libyen til Italien, og langt størstedelen frygtes omkommet.

Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) kalder situationen »forfærdelig«.

»Men jeg tror desværre, at de vil blive ved med at gøre forsøget, så længe at størstedelen af de europæiske lande tilbyder muligheden for at få en opholdstilladelse i Europa. Så længe den mulighed er der, og så længe kyniske menneskesmuglere kan sælge den vare til potentielle asylansøgere, er jeg bange for, at de vil blive ved med at tage af sted,« siger han.

Flygtningestrømmene mod Europa er vokset massivt, og flere og flere betaler menneskesmuglere store summer penge for at tage turen over Middelhavet i faldefærdige både, der er fyldt til bristepunktet med migranter. Alene i årets fire første måneder menes 1.500 at være omkommet på sådanne ture.

Derfor bør det gøres vanskeligere at få opholdstilladelse generelt i Europa, lyder Dansk Folkepartis forslag.

»Og i Danmark skal vi selvfølgelig også stramme op. Hvis det bliver vanskeligere at få en opholdstilladelse i Europa og i Danmark, så mister man jo nok lysten til at gøre et forsøg på at krydse Middelhavet, hvis man ved, at det ikke rigtig tjener noget formål,« siger Martin Henriksen.

Og DFeren har også et andet forslag til, hvordan flygtninge afholdes fra at nå Europas kyster:

»Man bør gøre det, at når man så møder et flygtningeskib, så bør man vende det om og sejle det tilbage til Afrika. På den måde sender man et meget klart signal om, at det altså ikke er i Europa, at deres fremtid er. Og så kan man så håbe, at hvis man har afvist dem et par gange og sørget for, at de bliver eskorteret tilbage til Afrika på en god og fornuftig måde, at så vil færre gøre forsøget,« siger Martin Henriksen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.