Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF vil tillade »skæve« trafikanter

Det skal være lovligt for sclerosepatienter at køre bil med det aktive hashstof THC i blodet, mener Dansk Folkeparti.

Det er på tide at gøre op med forbuddet mod at køre bil, hvis ens blod indeholder THC, det aktive stof i hash, der gør brugeren høj. Det siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, i dag til DR Nyheder.

Det har længe været kendt, at det lindrer sclerosepatienters smerter og spasmer, at tænde op under en fed, men da lægemidlet Sativex, der indeholder netop THC, ikke gør patienterne skæve, i de mængder det indtages, er det på tide, at lovgivning følger med på dette område.

- Man bliver jo ikke skæv, ligesom hvis man ryger hash. Man skal tage ret meget af det, før man bliver påvirket. Derfor mener jeg, at det må være den enkelte læge, der skal vurdere, om patienten kan køre eller ej, siger Liselott Blixt.

Skal ikke sidestilles med hashrygere

Selvom en ændret praksis ikke vil give høje tider på landets veje, er forslaget stik imod Sundhedsstyrelsens vurdering.

Det får dog ikke Liselott Blixt til at stikke piben ind, for hun mener ikke, det er rimeligt, at sclerosepatienterne straffes af den nultolerencepolitik, der er over for påvirkede trafikkanter.

- Man sidestiller sclerosepatienter med folk, der ryger meget hash. Og det er jo ikke det samme. Her taler vi om en mundspray, som man jo ikke tager for sjov. Det bliver vi nødt til at se på, og jeg vil derfor tage fat i sundhedsministeren, og så håber jeg, at Sundhedsstyrelsen vil se på sagen igen, siger Liselott Blixt til DR Nyheder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.