Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF vil tiggeri til livs

Med et nyt lovforslag vil Dansk Folkeparti sætte hårdt ind mod udenlandske tiggere i de store danske byer.

Dansk Folkeparti vil det omfattende tiggeri i københavnske gader til livs.
Dansk Folkeparti vil det omfattende tiggeri i københavnske gader til livs.

Det kan godt være, at det er forbudt at tigge, men det forhindrer hverken danske såvel som udenlandske tiggere i at lade hatten gå rundt i de store byer i København.

Samtidig viser tal fra Justitsministeriet, at der i perioden 2008-2012 blot er faldet dom i fem sager om tiggeri.

Det får nu Dansk Folkeparti til at fremsætte et forslag, der skal gøre det lettere for politiet at standse de »organiserede« tiggere.

»Det er ikke lykkedes at fælde dom i særlige mange sager på det her område for politiet, og for os at se skal vi sørge for, at østeuropæiske tiggere, der kommer til landet, hurtigt kommer ud igen. Vi ved, at flere af dem deltager i organiseret tiggeri, hvor man foregiver at være fattig,« siger partiets retsordfører, Peter Skaarup (DF).

Han påpeger samtidig, at flere af de udenlandske tiggere gør sig skyldige i andre forbrydelser, mens de opholder sig i landet.

Konkret foreslår partiet, at man fjerner kravet om en forudgående advarsel i den nuværende lov. Aktuelt kan politiet først anholde en tigger, hvis den pågældende tigger efter at have modtaget en advarsel mod samme. Samtidig vil Dansk Folkeparti indføre mulighed for bødestraf og skærpe strafferammen, hvis der er tale om »betleri i organiseret form«.

Peter Skaarup understreger dog, at det er de organiserede tiggere, man er ude efter.

»Hvis politiet eksempelvis møder danske tiggere, så er det jo bedre, at man hjælper dem via de sociale myndigheder. Med det her er vi ude efter dem, der deltager i mere organiseret tiggeri,« siger Peter Skaarup, der melder sig parat til at tilføre politiet flere ressourcer til arbejdet.

Lovforslaget skal i Folketinget i begyndelsen af maj, og Konservative har på forhånd meddelt sin støtte.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.