Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF vil tage S på ordet og sende asylansøgere til ulande

Dansk Folkeparti har tidligere og uden held foreslået at sende asylansøgere til lejre i andre lande. Men opmuntret af at Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, har opstillet samme tanke som et mål, forsøger DF nu at gøre modellen til dansk asylpolitik.

Martin Henriksen (tv) og Dan Jørgensen.
Martin Henriksen (tv) og Dan Jørgensen.

Flygtningekrisen er med Den Tredje Verdens problemer uoverskueligt kompliceret, men krisehåndteringen bør være enkel, mener Dansk Folkeparti.

Partiet har netop fremsat et beslutningsforslag om, at personer, som finder vej op gennem Europa og søger asyl i Danmark, skal sendes til lejre i nærområderne eller til lejre i eksempelvis Nordafrikanske lande, som mod betaling skal tage imod asylansøgerne.

»Det vil fremtidssikre Danmark for de kommende generationer, fordi der stort set ikke vil kunne komme nogen til Danmark via asylsystemet. Vi skulle nok passe på flygtninge, hvis der er behov for det, men det ville være i en begrænset periode, og det ville ikke være i Danmark,« siger Martin Henriksen.

Forslaget skal pålægge regeringen at gennemføre en sådan politik inden 1. november 2017.

Modellen er før skitseret af DF og sønderskudt af andre partier. Da Martin Henriksen i 2014 introducerede, at asylansøgere skal sendes til lejre i eksempelvis Kenya, kaldte Socialdemokraternes daværende udlændingeordfører, Mette Reissmann, det »helt ude i hampen«.

Siden har bl.a. Liberal Alliance og de Konservative ifølge DF-ordføreren rykket sig i forhold til sådanne lejre. Tanken er heller ikke mere fremmed for Socialdemokraterne, end at partiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, i Jyllands-Posten tidligere i år definerede det som et mål, at EUs ydre grænser skal lukkes for flygtninge, og at hvert enkelt vestligt land selv bestemmer, hvor mange flygtninge det vil tage indenfor.

»Den mest ideelle løsning vil være at lave modtagelejre rundt omkring. Også i nærområderne, hvor alle med behov for beskyttelse og husly kan komme hen. Der skal være ordentlige vilkår, så man på den måde kan udøve sin humanisme der,« sagde Henrik Sass Larsen og fastslog, at han »prioriterer danskerne og danskernes velfærd og velstand højere, end jeg prioriterer flygtninge.«

Ordene faldt i forbindelse med en tur gennem Taastrupgård, hvor S-gruppeformanden beskrev, hvordan hans barndomskvarter har ændret sig under de seneste årtiers indvandring. Han pegede på Algeriet og Libyen som lande, der mod betaling kan lægge jord til lejrene. Og hvis flygtninge på egen hånd finder op til Danmark, skal de »pænt følges derhen igen«, forklarede Henrik Sass Larsen til Jyllands-Posten og opfordrede det internationale samfund til på den måde at »stoppe folkevandringen én gang for alle«.

Bordet fanger

Nemlig, siger Dansk Folkeparti og kalder netop den model, som Henrik Sass Larsen skitserede for »et godt bud på en holdbar løsning«. Og med det nye beslutningsforslag vil DF altså gøre idéen til dansk asylpolitik.

»Ord forpligter – i hvert fald til en vis grad – men selv om der er gået ret lang tid, er der ikke kommet politisk initiativ fra Socialdemokraterne til at følge op på Henrik Sass Larsens melding. Vi ser det som en mulighed for at få vores politik igennem, og vi tester gerne, om Socialdemokraterne virkelig mener det,« siger Martin Henriksen.

Inspirationen til DFs oprindelige forslag om at sende asylansøgere til flygtningelejre i andre lande kommer fra asylstramninger i Australien, hvor der er kommet mange asylansøgere fra især Afghanistan, Myanmar, Sri Lanka, Iran og Irak. Her har den australske regering trods voldsomme protester fra menneskerettighedsorganisationer bl.a. givet militæret beføjelse til at sende bådflygtninge tilbage til Indonesien og betalt nabolandet Papua Ny Guinea til at lade asylansøgeres sag behandle dér.

I 2015 søgte godt 21.000 personer asyl i Danmark, og regeringen forventer 25.000 asylansøgere i 2016.

Liberal Alliance vil endnu ikke lægge sig fast på, om partiet vil stemme ja eller nej til DFs aktuelle forslag, forklarer næstformand Simon Emil Ammitzbøll. Men han siger, at LA er enig i hovedtrækkene og gerne tager en diskussion med Dansk Folkeparti om, hvad de to største blå støttepartier kan blive enige om.

»Det er vigtigt for os, at hvis man lukker de danske grænser, skal det kombineres med øget hjælp i nærområderne, og at Danmark tager et øget antal FN-kvoteflygtninge. De tre ting hænger uløseligt sammen for os,« siger Simon Emil Ammitzbøll.

De Konservative modtager DFs forslag om flygtningelejre i udlandet således:

»DFs forslag virker ikke specielt gennemtænkt og først og fremmest som et drilleri af Socialdemokraterne,« siger integrationsordfører Naser Khader og forklarer, at alene tanken om at sende flygtninge til Libyen, der hærges af terrororganisationen Islamisk Stat, udelukker partiet fra at stemme for.

»Men vi er med på at diskutere et nyt dansk asylsystem. Vi mener, at Danmark skal hente flygtninge fra lejrene, så vi underminerer menneskesmuglernes forretning. Så folk ikke risikerer livet på Middelhavet. Og så har vi også styr på antallet. Vi vil også gerne udfordre FN-konventionerne,« tilføjer Naser Khader.

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) ønsker ikke at kommentere DFs forslag.

S: Dårligt forslag

Socialdemokraternes udlændingeordfører, Dan Jørgensen, afviser det blankt:

»Selvfølgelig er der nogle tanker i det, som vi godt kan følge, og som vi også tænker på langt sigt kan være relevante i forhold til Danmarks asylpolitik, men som det ser ud nu, er det på bundlinjen et dårligt forslag«.

Er det ikke præcis den politik, som Henrik Sass Larsen skitserede som et mål for Socialdemokraterne?

»Nej, der er ret store forskelle. Henrik Sass Larsen taler om noget, som måske engang ude i fremtiden kan blive en løsning på mange af de problemer, vi står med. Det er en noget langsigtet vision, som jeg synes, det er både godt og gavnligt, at vi har som parti. Men Dansk Folkeparti foreslår at pålægge regeringen at arbejde for noget, som bestemt ikke er realistisk på nuværende tidspunkt,« siger Dan Jørgensen.

Ordføreren argumenterer for, at DFs forslag først og fremmest forudsætter, at der er styr på EUs ydre grænser. For det andet har forslaget ifølge ordføreren tidsfrister, »som er useriøse, og som man ikke kan pålægge en statsminister«. For det tredje kalder han det usikkert, om forslaget er i strid med flygtningekonventionerne.

Hvorfor er sikring af EUs ydre grænser en forudsætning for at gennemføre det, som DF foreslår?

»Jo, hvis ikke vi har styr på, hvem der kommer ind hvor, så er det klart, så vil der heller ikke vil være nogen systematik i, at man så også får fordelt det antal, som skal fordeles i de lande, der nu vil tage, hvor mange de nu vil tage og sende tilbage de til lejre, eller hvor de nu kommer fra – det er meget teoretisk nu – så altså: Hvis ikke de ydre grænser er på plads, så er det klart, så har vi ikke nogen mulighed for at lave noget system, næsten uanset, hvordan det kommer til at se ud.«

Hvorfor kan man ikke det, hvis man får aftaler i stand med lande i eksempelvis Nordafrika?

»Ja, fordi hvis ikke du har de ydre grænser, kan folk bare komme til Europa og rejse rundt, som de vil uden at være en del af et system. Det er jo klart, at hvis ikke de ydre grænser virker, vil systemet heller ikke virke. Men i øvrigt handler det her heller ikke kun om at få et sådan system til at virke al den stund, at sådan et system nok er noget, der ligger meget langt ude i fremtiden. Så det med de ydre grænser handler også om at få styr på tilstrømningen til Europa.«

Forslaget handler om, at man i givet fald skal kunne sende asylansøgere til lande i eksempelvis Nordafrika. Hvordan er sikringen af EUs ydre grænser afgørende?

»Nej, det er ikke sådan, at fordi jeg fremhæver et argument, som det vigtigste for at få hele systemet til at fungere – at det så også er et argument mod alle andre ting. Derfor kan det godt være, at det ikke vil være nødvendigt i forhold til den situation, du beskriver. Vi er ude nu i nogle detailspørgsmål om noget, som vi ikke kommer til at støtte etableringen af i første omgang, fordi det ikke er realistisk af de tre årsager, jeg indledte med at sige.«

Og dér stopper diskussionen foreløbigt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.