Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF vil skærpe straffelov efter optøjer på Slagelse Sygehus

Optøjer på Slagelse Sygehus får justitsministeren til at kalde på en skærpelse. Dansk Folkeparti er enig.

København: Det kalder på en skærpelse af straffeloven, at en gruppe på 25-30 personer indtog Slagelse Sygehus onsdag aften og udviste en truende adfærd overfor personalet samt smadrede en rude på en politibil.

Det siger Dansk Folkeparti, efter at politifolk trak stavene og slog på flere af de tilstedeværende, hvilket fik dem til at fordufte.

- Det skal der gribes ind overfor. Jeg forstår, at regeringen vil fremsætte forslag om at skærpe straffen. Det er jeg godt tilfreds med, men jeg vil se forslaget, inden jeg roser det alt for meget, siger retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF).

Tre personer er blevet sigtet efter episoden. De to er sigtet for grov forstyrrelse af den offentlige orden, mens den tredje er sigtet for vold eller trusler mod en offentlig ansat.

Enkelte fra gruppen vendte i øvrigt senere tilbage til sygehuset for at få behandlet deres skader.

Peter Kofod Poulsen reagerer på justitsminister Søren Pinds (V) udmelding på Twitter, hvor ministeren kræver skærpede straffe oven på episoden i Slagelse.

- Vi kommer til at skærpe straffen for den form for trusler og pøbeladfærd. Jeg vil simpelthen ikke finde mig i det, skrev justitsministeren onsdag aften med henvisning til sagen.

Mellem 60 og 70 unge trængte i august 2012 ind på Odense Universitetshospital i et forsøg på at få fat i en mand, der var indbragt som patient, efter at han forinden Vollsmose Torv var blevet såret af skud og knivstik i nærheden af Vollsmose Torv.

Bevæbnet med køller og sten blev skadestuen stormet, og der blev blandt andet begået hærværk mod en ambulance, som fik dækkene skåret op.

Det førte siden til, at tre mænd blev idømt mellem 10 og 17 måneders fængsel.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.