Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF vil sætte en stopper for Hizb ut-Tahrir

Det hører ingen steder hjemme i det danske samfund, at den islamiske forening Hizb ut-Tahrir underminerer indsatser mod radikalisering, mener Dansk Folkeparti.

Den islamiske forening Hizb ut-Tahrir vil uden tvivl underminere Københavns Kommunes nye indsats mod radikalisering, lyder bekymringen fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen (DF).

Han vil derfor have en skrap politisk kurs mod foreningen, der i en ny pressemeddelelse angriber den københavnske indsats mod radikalisering, som ifølge Hizb ut-Tahrir er et forsøg på at infiltrere muslimske miljøer og vende unge muslimer fra islam.

»Det er ikke bare nogle få tosser, der render rundt og gør sig til. Der er mange mennesker, der bakker op om Hizb ut-Tahrir. Det kan vi se på de møder og demonstrationer, de holder. Og man kunne jo godt frygte, at de vil være med til at radikalisere flere unge. Man bliver simpelthen nødt til blandt andet at se på et forbud,« siger Martin Henriksen.

Han retter skytset mod sine politiske kolleger i Folketinget, som i hans optik ikke gør nok for at bekæmpe foreningen og dens radikale holdninger, herunder en udtalt modstand mod demokrati, ligestilling og homoseksualitet.

»Det ville klæde de andre partier, hvis de begyndte at tage Hizb ut-Tahrir lidt mere alvorligt. For det er ved at blive - ja, er måske i realiteten allerede - en magtfaktor i for eksempel København. Det bliver man nødt til at tage fat omkring med langt skrappere midler, end man har set hidtil,« siger Martin Henriksen.

Rigsadvokaten har flere gange undersøgt, om det er muligt at forbyde den religiøse forening. Men det vil være grundlovsstridigt, hvis politikerne lukker foreningen, har statens topjurist vurderet.

For fire år siden fremsatte Dansk Folkeparti så et beslutningsforslag, der skulle bane vejen for et endegyldigt forbud mod Hizb ut-Tahrir. De eneste, der stemte for forslaget, var imidlertid Dansk Folkepartis medlemmer.

Martin Henriksen vil ikke udelukke, at hans parti igen vil fremsætte et beslutningsforslag for at forsøge at få foreningen forbudt.

»Det er i høj grad et spørgsmål om politisk vilje. Og jeg mener overhovedet ikke, det er grundlovsstridigt. Hizb ut-Tahrir laver jo samfundsundergravende arbejde. Hvis de andre partier ikke deler den holdning, så må de komme på banen med andet end mentorordninger og andre tiltag, som kan nå nogle mennesker, men som radikaliserede er fuldstændigt ligeglade med,« siger Martin Henriksen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.