Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF vil kæmpe for post i hele landet

Dansk Folkeparti freder den såkaldte befordringspligt forud for krisemøde om PostNord.

Den skrantende økonomi i PostNord er katastrofal og kritisk, lyder det fra flere partier. Scanpix/Liselotte Sabroe
Den skrantende økonomi i PostNord er katastrofal og kritisk, lyder det fra flere partier. Scanpix/Liselotte Sabroe

København. Onsdag er Christiansborgs postordførere indkaldt til hastemøde om PostNords skrantende økonomi i Danmark.

Her skal transportminister Ole Birk Olesen (LA) sammen med partierne finde ud af, hvordan der i fremtiden skal bringes post ud i Danmark.

Står det til Dansk Folkeparti, er det en opgave, der skal løses på en måde, så alle steder i landet stadig kan få post på nuværende vilkår.

- Det er vigtigt for Dansk Folkeparti, at staten stadig har en aftale med nogen, så lige meget hvor man bor i Danmark, så kan man få et brev, hvis nogen har sendt det, siger postordfører Henrik Brodersen.

- Vi skal huske på, at de få breve vi har tilbage, er de vigtigste. Det er indkaldelser af ældre mennesker til sygehuse og så videre.

- Jeg går ind med den indgangsvinkel, at vi skal redde postvæsnet. Og det er ikke nødvendigvis PostNord. Men for mig er det vigtigt, at vi har den her infrastruktur.

PostNord fremlagde tidligere på måneden regnskab, der viste et milliardunderskud i den danske del af forretningen.

Det fik den svenske erhvervsminister til at åbne op for en skilsmisse i det dansk-svenske foretagende.

Både Henrik Brodersen og Socialdemokratiets postordfører, Christian Rabjerg Madsen, forventer svar fra Ole Birk Olesen på, hvad svenskerne agter at gøre.

Den svenske stat ejer 60 procent af PostNord, mens den danske stat ejer de resterende 40 procent.

Socialdemokratiet afventer både en redegørelse og et udspil fra ministeren.

- Det er ministerens ansvar at komme på banen nu, siger Christian Rabjerg Madsen.

- Det kan ikke nytte noget, at det eneste, vi hører fra Liberal Alliance, er Joachim B. Olsen og Villum Christensen, der taler om en privatisering af posten.

Parterne mødes onsdag eftermiddag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.