Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF vil have Samuelsen ind i jagt på udbyttemilliarder

Udenrigsministeren må tage alvorlig snak med Dubai, hvor mistænkt hovedperson bag skattesvindel opholder sig.

Dansk Folkepartis Peter Skaarup (th.) har nu fået to redegørelser fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) om efterforskningen af sagen om svindel med udbytteskat. Men han er ikke tilfreds. Han mener, at regeringen bør gå mere aktivt ind i sagen. Arkivfoto. Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson
Dansk Folkepartis Peter Skaarup (th.) har nu fået to redegørelser fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) om efterforskningen af sagen om svindel med udbytteskat. Men han er ikke tilfreds. Han mener, at regeringen bør gå mere aktivt ind i sagen. Arkivfoto. Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson

De danske myndigheder agerer alt for henholdende over for den britiske finansmand Sanjay Shah, der er mistænkt for at være en af hovedpersonerne i svindlen med dansk udbytteskat for 12 milliarder kroner.

Det mener Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup. Han vil have udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) ind i sagen.

- Alt tyder på, at vi har at gøre med en storsvindler, der har lænset den danske statskasse. Så bør man smide alt, hvad man har i hænderne, siger Peter Skaarup.

Sanjay Shah opholder sig angiveligt i ørkenstaten Dubai. Men ifølge et nyt svar fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K), som Skaarup har fået, har Danmark endnu ikke bedt om at få ham udleveret.

Det fremgår ikke af svaret, om Shah er blevet afhørt af de danske myndigheder. Skaarup tolker det som, at det er han ikke.

Shah anses dog for at være sigtet efter retsplejelovens bestemmelser, fremgår det af svaret, der er baseret på information fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

- Efterforskningen pågår fortsat og er inde i en særdeles kompliceret fase, hvor en række efterforskningsspor fortsat er åbne i både Danmark og udlandet, skriver Justitsministeriet.

Men det svar tilfredsstiller ikke Peter Skaarup.

- Svaret bærer præg af, at man har ladet sig lulle ind i en tovtrækningsproces med andre lande og frem og tilbage mellem myndigheder. Og der skal altså handling bag, siger Peter Skaarup.

- Udenrigsministeren burde tage en alvorlig snak med myndighederne i Dubai, mener han.

Spørgsmål: Hvilken forskel skulle det gøre?

- Det er jo blandt andet derfor, at vi har regeringer. Det er for, at regeringens ministre kan tale med store bogstaver over for andre lande, siger Skaarup.

Spørgsmål: Har du ikke tillid til, at politiet gør sit arbejde godt nok?

- Jeg tror såmænd, at politiet kæmper for de ressourcer, de nu har. Men det virker, som om at regeringen bare refererer, hvad der foregår, men ikke selv er aktiv. Det er så det, jeg efterlyser.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.