Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF vil have permanent grænsekontrol og hundepatrulje

Drømmescenariet ved grænsen er permanent kontrol, toldere og hundepatrulje, siger Dansk Folkeparti.

København: Regeringen har onsdag besluttet at forlænge stikprøvekontrollen af rejsende fra Tyskland med yderligere 20 dage.

Men det er ikke nok for Dansk Folkeparti, der savner permanent kontrol mellem Danmark og Tyskland.

- Dansk Folkeparti arbejder fortsat for en permanent og langt mere omfattende grænsekontrol, hvor der også er mulighed for at afvise asylansøgere ved grænsen.

- Men uanset det, så hilser vi beslutningen fra regeringen velkommen, siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen.

Danmark og Tyskland er adskilt af en 68 kilometer lang grænse, og stod det til Dansk Folkeparti, var hver grænseovergang på strækningen dækket ind af toldere og politibetjente, lyder det fra partiets retsordfører, Peter Kofod Poulsen.

- Det er for uambitiøst, at regeringen ikke skærper kontrollen betragteligt, gør brug af transportøransvaret og samtidig gør kontrollen permanent, siger retsordføreren.

- Der skal selvfølgelig være permanent kontrol ved alle grænseovergange. Menneskesmuglere og andre kriminelle er jo ikke dumme. Der skal være permanent kontrol og tilstedeværelse af både politi og toldere.

- Og man kunne sagtens have hundepatruljer for at holde øje med, hvad der sker mellem grænseovergangene, siger Peter Kofod.

Tyskland er på nuværende tidspunkt ikke indstillet på at hjælpe Danmark med at indføre det såkaldte transportøransvar og dermed tjekke id på de togrejsende.

Adspurgt om hvordan man så vil skærpe kontrollen ved grænsen, svarer Peter Kofod:

- For det første skal vi prøve det af. Hvis det ikke kan lykkes med tyskerne, så må man lave en grænsekontrol på grænsestrækningen og stoppe togene op og lave en grænse- og toldkontrol der. Så må vi klare den selv.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.