Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF vil have militærets hjælp i bandekonflikt

Bandeskyderierne i København er mere rå end tidligere set. Derfor skal politiet have flere muskler, mener DF.

Se mere
Peter Kofod Poulsen (DF) vil overlade flere af politiets opgaver til militæret for at bekæmpe bandekonflikten.
Peter Kofod Poulsen (DF) vil overlade flere af politiets opgaver til militæret for at bekæmpe bandekonflikten.

Unge mænd skal passe på.

Sådan lyder advarslen fra politiet, efter at to tilfældige helt unge mænd er blevet ramt af skud på Nørrebro og Tingbjerg i København.

Og det viser, at bandekonflikten er mere rå, end det man tidligere har set, mener Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen.

»Vi skal have nogle flere muskler til politiet,« siger han.

»Her og nu er den saltvandsindsprøjtning, vi kan tilbyde, at vi kan overlade nogle flere bevogtningsopgaver til militæret. Altså frigøre politiet for terrorbevogtning.«

På lidt længere sigt forventer Kofod Poulsen, at der vil komme flere betjente, fordi der allerede er sat gang i at uddanne flere.

Men der er også brug for at se på mulighederne for logning, altså overvågning af internet og mobiltelefoners placering, mener han.

De Konservative har foreslået, at Københavns Politi i første omgang får hjælp fra andre politikredse til at bekæmpe banderne. Det har været gjort med succes i Aarhus Vest, fremhæver retsordfører Naser Khader (K).

Det forslag er DF betænkelig ved.

»Det er væsentligt, at der er politi i hele landet. Vi må ikke tømme politikredse rundt omkring i Danmark for at tilføre politibetjente til de større byer,« siger Peter Kofod Poulsen.

At drosle ned på grænsekontrollen for at frigøre betjente til kampen mod banderne kan slet ikke komme på tale, set med DF's øjne.

»Grænsekontrollen er kommet for at blive. Og der er allerede lagt en klar plan for, hvordan vi håndterer den fremadrettet,« siger Peter Kofod Poulsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.