Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF vil gøre det lovpligtigt at give hånd

Efter sagen om en muslimsk censor, der nægtede at give hånd til en kvindelig elev, har Dansk Folkeparti fremsat et lovforslag om, at offentligt ansatte skal forpligtes til at give hånd til borgerne.

Står det til Dansk Folkeparti, skal der være et lovkrav om, at offentligt ansatte skal hilse på borgere med et håndtryk.

Efter sagen om en kvindelig HF-elev, der fredag har fået tilkendt en erstatning på 2.500 kroner, fordi en muslimsk censor nægtede at give hende og andre kvinder hånden ved en eksamen sidste år, fremsætter Dansk Folkeparti et lovforslag om at gøre håndtryk til et krav.

»Denne afgørelse er en sejr for den sunde fornuft,« siger partiets udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen (DF), i en skriftlig kommentar og fortsætter:

»Men det er en konkret vurdering, og det er langt fra sikkert, at eksempelvis en læge, der – med henvisning til sin religiøse overbevisning – nægter at give en kvindelig patient hånden, kan blive pålagt at gøre dette. I sådanne tilfælde kan hospitalet reelt henvise patienten til et andet hospital i stedet for at pålægge lægen at give hånd. Og det er bare ikke i orden.«

HF-eleven Michala Mosegaard og de øvrige elever fik forud for eksamen en mail fra deres matematiklærer om, at censoren havde meddelt, at han ikke ønskede at give hånd til kvinder.

Ligebehandlingsnævnet fastslog fredag, at beskeden fra censor var omfattet af ligebehandlingslovens forbud mod chikane på grund af køn, da »beskeden kunne krænke de kvindelige elevers værdighed og skabe et nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.«

»Det er ikke i orden, at en borger skal klage og vente et halvt år på at få klar besked. Her burde loven være klokkeklar,« siger Martin Henriksen.

Det bør ikke være religion eller kultur, der afgør, om man vil give hånd eller ej, lyder det fra DFeren.

»Dansk Folkeparti mener derfor, at der er behov for konkret lovgivning, der forpligtiger ansatte i den offentlige sektor til at hilse på borgerne, medmindre der for eksempel er sundhedsfaglige grunde til ikke at hilse. Det burde ikke være nødvendigt med lovgivning, men det er det desværre,« siger Martin Henriksen.

Det er Michala Mosegaards skole, Herning HF og VUC, der i fællesskab med den skole, hvor censoren er ansat, skal betale de 2.500 kroner i erstatning til den kvindelige elev.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.