Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF vil flytte Sundhedsstyrelsen og Energitilsynet til provinsen

Der skal turbo under udflytningen, mener DF. Det vil ifølge partiet binde Danmark bedre sammen.

Peter Skaarup
Peter Skaarup

De ansatte i Sundhedsstyrelsen og i Energitilsynet kan godt allerede nu forberede sig på at skulle skifte arbejdslivet i hovedstaden ud med et skrivebord i provinsen.

I hvert fald hvis det står til Dansk Folkeparti, skriver avisen Danmark og Fyens Stiftstidende.

DF's folketingsmedlemmer mødes til sommergruppemøde i Sorø i disse dage.

Og det er i den forbindelse, at partiet kommer med et udspil, der sætter turbo på planerne om at flytte flere statslige arbejdspladser væk fra København.

»Vi skal have Danmark bedre bundet sammen og spredt noget af den vækst, vi ser i København, ud til andre steder i landet,« siger DF's gruppeformand Peter Skaarup til avisen.

»Derfor foreslår vi helt konkret, at Sundhedsstyrelsen og Energitilsynet flytter fra København til provinsen allerede i år.«

I oktober 2015 præsenterede Lars Løkke Rasmussens Venstre-regering en plan for udflytning af i alt 3900 statslige arbejdspladser.

Den plan er stort set eksekveret, og VLAK-regeringen har ambition om at tage endnu et udflytningsskridt i 2018. Men ifølge Skaarup og Dansk Folkeparti er der slet ingen grund til at vente til næste år.

»Det tager tid at få rullet en sådan noget ud. Der er mange mennesker, som er involveret. Der skal søges nye ansatte til ledige stillinger, der skal findes egnede lokationer.«

»Det handler om at udvise rettidig omhu, så lad os komme i gang nu,« siger Peter Skaarup.

DF-gruppeformanden vil ikke komme med bud på, hvor i provinsen Sundhedsstyrelsen og Energitilsynet bør placeres.

»Vi sætter ikke adresse på. Vi er ikke de rigtige til at vurdere, hvor det fagligt og logistisk er bedst at placere arbejdspladserne,« siger Peter Skaarup.

I forbindelse med regeringens udflytningsplan fra 2015 er cirka 100 ansatte i Styrelsen for Patientsikkerhed allerede flyttet til Aarhus.

Vi skrev tidligere, at cirka 100 ansatte i Sundhedsstyrelsens styrelse for patientsikkerhed allerede er flyttet til Aarhus. Det er imidlertid Styrelsen for Patientsikkerhed, og ikke Sundhedsstyrelsen, der har en afdeling i Aarhus.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.