Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF vil dele HF i to - ikke alle skal på universitetet

Vi vil have en rigtig reform, er meldingen fra Dansk Folkeparti, der med sit udspil til en gymnasiereform lægger op til et markant brud med det nuværende gymnasium.

Marie Krarup, uddannelsesordfører for DF, vil have HF splittet op. Den ene – og største – gren af HF skal omdannes til en ny to-årig forberedelsesklasse, som især er målrettet unge, mener partiet. Foto: Bax Lindhardt
Marie Krarup, uddannelsesordfører for DF, vil have HF splittet op. Den ene – og største – gren af HF skal omdannes til en ny to-årig forberedelsesklasse, som især er målrettet unge, mener partiet. Foto: Bax Lindhardt

Gymnasierne kan forberede sig på at skulle slå en støre kolbøtte i Dansk Folkepartis udspil til ny gymnasiereform. Landets næststørste parti lægger med et nyt gymnasieudspil op til et opgør med HFs nuværende rolle og til et endeligt brud med den seneste gymnasiereform fra 2005, der for alvor lukkede tværfagligheden ind i gymnasieuddannelserne.

»Det her er en ny reform. Det er ikke bare en justering af gymnasiereformen. 2005-reformen var en katastrofe. Det var en rød reform, som godt nok blev gennemført af nogle blå partier,« siger ordfører Marie Krarup (DF), der selv er gymnasielærer.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) ventes inden længe at lægge regeringens udspil til et nyt gymnasium på bordet, og DF kræver et markant skifte. Der skal indføres adgangskrav til gymnasierne for at sikre et højere fagligt niveau – DF ønsker 6 som gennemsnit af alle fag – og HF skal ændres, så en HF-eksamen ikke længere automatisk giver adgang til universiteterne.

HF skal splittes i to grene

»Vi ønsker, at HF splittes i to. Det gammeldags HF for voksne skal bibeholdes som en gymnasieuddannelse på VUC med et adgangskrav på 6. Men den største del af HF skal omdannes til en ny to-årig forberedelsesklasse, som især er målrettet unge, der kommer lige fra 9. og 10. klasse. Denne forberedelsesklasse skal have 3 eller 4 som adgangskrav, og den skal ikke være adgangsgivende til universiteterne, men skal give adgang til langt de fleste professionsuddannelser som for eksempel sygeplejerske, pædagog, fysioterapeut og maskinmester. Den dækker det hul, som realeksamen tidligere udfyldte,« forklarer Marie Krarup.

Det skal være muligt at vælge om, hvis man fortryder sit valg af ungdomsuddannelse, men Marie Krarup lægger ikke skjul på, at adgangskrav vil udelukke en del af det nuværende elevklientel fra gymnasierne.

»Tilgangen til gymnasiet vil falde, når man indfører adgangskrav. Der er nogle, som vil blive siet fra. Jeg har ikke mål for, hvor mange det skal være, men mit gæt er, at 20-30 procent af dem, der nu går i gymnasiet, vil vælge noget andet. Jeg tror, det vil have en gavnlig effekt, at eleverne i folkeskolen er nødt til at blive mere målrettede. Adgangskrav vil ændre ånden i folkeskolen og den måde, man arbejder på,« siger Marie Krarup.

Dansk Folkeparti gør med sit udspil op med tværfagligheden i gymnasiet, ligesom antallet af studieretninger beskæres kraftigt. Partiet ønsker en moderniseret udgave af grengymnasiet, der blev afskaffet i 1988.

»AT (Almen Studieforberedelse, red.) skal slås ihjel. Ud med det. Det kan eventuelt erstattes af et-to tværfaglige forløb i løbet af gymnasieårene. Tiden til AT skal overføres til de rigtige fag, så man får bedre tid til dem. Vi vil tilbage til grengymnasiet med fire humanistiske og syv naturvidenskabelige retninger,« siger Marie Krarup.

Partiet vil også give lærerne mulighed for at give karakterer som en disciplinær sanktion. »Hvis eleverne ikke har afleveret en opgave til tiden, skal lærerne kunne give dem -3 for opgaven,« mener hun.

Mens DF lægger op til markante ændringer af HF-uddannelsen, er Socialdemokraterne mere tilbageholdende.

»HF skal være en uddannelse, der tager hånd om dem, der har været ude af systemet i et stykke tid, og den skal stadig være adgangsgivende til de videregående uddannelser,« siger undervisningsordfører Annette Lind.

Partiet lægger samtidig op til at indføre et adgangskrav til gymnasierne på 02, der matcher det på erhvervsuddannelserne.

Venstre har tidligere foreslået et adgangskrav på 4, men lægger sig først endeligt fast i det udspil, der præsenteres inden længe.

Inden udspillet lægges frem, vil partiets undervisningsordfører, Anni Matthiesen, heller ikke forholde sig til forslaget om, at HF ikke skal give adgang til universitetet.

»Der kommer mange bidrag til gymnasiereformen for tiden, og vi kigger positivt på dem alle sammen og bringer dem med ind på bordet. Så selvfølgelig vil vi også kigge på DFs forslag,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.