Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF: Vi ved, at attentatmænd går efter jøder

Der er behov for flere ressourcer til at beskytte jøder i Danmark, vurderer DFs retsordfører, der mener, at samfundet må indstille sig på at bruge flere ressourcer på at beskytte religiøse mindretal.

Der er behov for flere ressourcer til at beskytte jøder i Danmark, vurderer DFs retsordfører, Peter Skaarup.
Der er behov for flere ressourcer til at beskytte jøder i Danmark, vurderer DFs retsordfører, Peter Skaarup.

Med bevillingen af 5.000 ekstra betjente til bevogtning af Frankrigs jødiske institutioner har præsident Francois Hollande sendt et klar signal efter den seneste uges tragiske hændelser i Paris: Jøderne har brug for bedre beskyttelse.

Nogenlunde ens lyder ræsonnementet herhjemme hos Dansk Folkeparti, hvor retsordfører Peter Skaarup (DF) slår på tromme for et tilsvarende fokus på det jødiske mindretal herhjemme.

»Vi ved fra Frankrig, at attentatmændene er gået efter jøder, og vi synes, det er oplagt at sætte fokus på det nu. Vi så allerede i sommer angrebet mod den jødiske skole på Østerbro (Carolineskolen, red.). Der er behov for at gennemgå sikkerheden omkring de jødiske institutioner igen,« bebuder Peter Skaarup.

Og det er da også den opfattelse, man har hos Det Jødiske Samfund, hvor man i tirsdagens Berlingske forlanger, at myndighederne revurderer sikkerhedsforanstaltningerne.

»Det, der er sket i Frankrig, er desværre ingen overraskelse for mig, det kunne også være sket i Danmark. Vi har allerede et sikkerhedsberedskab, men begivenhederne i Frankrig minder os om, at det er nødvendigt at revurdere sikkerhedssituationen,« siger formand Dan Rosenberg Asmussen.

Peter Skaarup mener generelt, at vi som samfund må indstille os, at det i fremtiden kan blive en bekostelig affære at beskytte os mod terroristers angreb.

»Det vil altid være nogen, der har et forskruet forhold til deres religion, og som er villige til at bruge alle midler for at fremme deres politiske eller religiøse sag. Vi må konstatere, at terroristerne bliver mere snu og snedige, og den udfordring må vi imødegå fra statens side,« siger DF-ordføreren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.