Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF: »Vi har stor forståelse for Pegida«

Den anti-islamiske bevægelse Pegida kommer til Danmark og har arrangeret demonstrationer i både Aarhus og København. Dansk Folkeparti har »stor forståelse« for bevægelsen og kalder manden bag »en fin fyr«.

Den kontroversielle tyske bevægelse mod islamisering, Pegida, er på vej til Danmark. Det skriver Berlingske i dag.

Der er allerede inviteret til fredelige demonstrationer i både Aarhus og København. Manden bag er tidligere kandidat til Folketinget for Dansk Folkeparti Nicolai Sennels som, ifølge Berlingske, tidligere har stået for budskaber som at halal-kød bør forbydes, og at vold er en del af den muslimske kultur.

Hos Dansk Folkeparti er der dog ingen skepsis overfor Pegidas ankomst til Danmark.

»Jeg kender Nicolai Sennels, og jeg synes, at han er en fin fyr. Og jeg har stor forståelse for, at man ønsker at demonstrere, og at man er frustreret over udviklingen i både Tyskland og Danmark,« siger integrationsordfører Martin Henriksen (DF).

Han mener, at den tysker kansler Angela Merkel har håndteret Pegida i Tyskland meget dårligt.

»Hun har håndteret det noget nær katastrofalt og har meget arrogant afvist demonstranterne fra Pegida som nazister og ekstremister. Så vidt jeg kan forstå, er det alle mulige slags mennesker, som måske ikke engang er engageret politisk, men bare er bekymrede over, hvad der foregår i deres land. Det er alt for unuanceret at se på Pegida som Merkel,« siger Martin Henriksen, som mener at flere danske politikere begår samme fejl.

»Hvis der er enkeltelementer iblandt, som har ekstreme synspunkter, så tager vi selvfølgelig afstand fra dem. Og vi opfordrer selvfølgelig alle, der ønsker at demonstrere i Danmark, til ikke at have noget med dem at gøre, da det det vil skade forsøget på at skabe opmærksomhed om problemet,« siger han.

Til Berlingske siger Nicolai Sennels, at bevægelsen i Danmark endnu ikke har taget stilling til, om man er imod al muslimsk indvandring, men først og fremmest vil udtrykke bekymring over den ekstreme islam.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.