Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF: Vi er ikke i et fast forhold med Venstre

Samarbejdet i blå blok er alvorligt udfordret, og regeringen er i den seneste tid især blevet udfordret af skarpe meldinger fra Dansk Folkeparti. Samtidig vil ledelsen i det største, borgerlige parti ikke svare klart på, om Lars Løkke Rasmussen skal være statsminister efter et valg.

»Vi kan ikke gøre det alene. Vi får kun en ny regering med et nyt flertal med Dansk Folkeparti, de Konservative og Liberal Alliance,« lød det fra V-formand Lars Løkke Rasmussen på Venstres landsmøde i 2014, hvor han havde inviteret de tre andre borgerlige partiledere til en gæsteoptræden. I dag er samarbejdet i blå blok knap så gnidningsfrit.
»Vi kan ikke gøre det alene. Vi får kun en ny regering med et nyt flertal med Dansk Folkeparti, de Konservative og Liberal Alliance,« lød det fra V-formand Lars Løkke Rasmussen på Venstres landsmøde i 2014, hvor han havde inviteret de tre andre borgerlige partiledere til en gæsteoptræden. I dag er samarbejdet i blå blok knap så gnidningsfrit.

Det synes som en evighed siden, at V-formand Lars Løkke Rasmussen inviterede lederne af de øvrige tre borgerlige partier til en gæsteoptræden på Venstres landsmøde i november 2014.

Ikke bare fordi det er halvandet år siden, men fordi billedet af de fire partiledere i blå blok, der grinede, udvekslede jokes og talte om alt fra cykling og livretter til finanslov i en rundkreds på landsmødescenen, er markant anderledes fra det billede, der tegnes i fredagens Berlingske.

Her karakteriserer en lang række centrale kilder i Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, som Berlingske har talt med, samarbejdet i blå blok som alvorligt udfordret og præget af manglende tillid og fortrolighed, og regeringen har især i løbet af de seneste fire-fem måneder været på kollisionskurs med samtlige af sine støttepartier.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har særligt markeret sig med en række kontante meldinger – han har blandt andet proklameret, at regeringen kan glemme alt om at skære i pensionisternes boligtilskud, ligesom han har aflivet regeringens planer om at finansiere afskaffelsen af PSO-afgiften med højere bundskatter.

Og spørger man ledende DFere direkte, om Dansk Folkeparti vil pege på Lars Løkke Rasmussen som statsminister efter et valg, er svaret ikke klart.

Ikke aktuelt at pege på Løkke

Heller ikke da Berlingske spørger gruppeformand Peter Skaarup:

»Det er ikke aktuelt lige nu at pege på nogen. Vi har ikke valg nu, så lige nu er det simpelthen ikke et spørgsmål, vi behøver at bruge særligt meget krudt på,« lyder hans svar.

Det har tidligere – især i 00erne, hvor I var støtteparti for VK-regeringen i ti år – syntes fuldstændig naturgivent, at Dansk Folkeparti peger på Venstres formand som statsminister. Hvorfor vil I ikke svare klart på spørgsmålet nu?

»Jeg synes aldrig, det har været naturgivent. For os har det altid været en vurdering af, hvor vi kunne komme igennem med mest mulig af vores politik. Som det er i dag, er det hos Venstre. Og i samme øjeblik man ser på alternativet, som er Mette Frederiksen (S) med et parlamentarisk grundlag, der ønsker at rulle udlændingestramningerne tilbage, så er det svært for os at se noget alternativ til Venstre,« siger Peter Skaarup.

Han understreger samtidig, at det vil være forkert at stå så fast på en statsministerkandidat ved næste valg allerede nu.

»Vi kan se, at blokkene er i opløsning. Det ville være dumt af os at markere, at der er en fasttømret blok, hvis der måske på sigt kan åbne sig nye muligheder.«

I er blå bloks største parti. Skal Kristian Thulesen Dahl være statsminister?

»Det har vi ikke nogen ambition om. Lige nu handler det om at få mest mulig politik igennem. Det er ikke aktuelt at tale om nu,« siger DF-gruppeformanden.

Du nævner nye muligheder – hvad med Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, som statsminister?

»De er ikke aktuelt lige nu. Der er rigtig langt igen, før man kunne forestille sig Mette Frederiksen som et troværdigt alternativ for os. Alene på udlændingeområdet er der så mange ting i forhold til hendes støttepartier, at hun ville være i risiko for at skulle føre en politik, som ligger fuldstændig langt væk fra alt det, vi kunne forestille os,« siger Peter Skaarup.

Nu siger du, at det ikke er aktuelt lige nu, men kunne I på sigt forestille jer at pege på Mette Frederiksen?

»Det kommer helt an på, hvordan Socialdemokraterne udvikler sig. Der har været nogle toner om, at man gerne vil have en strammere udlændingepolitik, men hvor dybfølt er det?« lyder det fra Peter Skaarup.

Et forbigået støtteparti

Foruden Thulesen Dahls skarpe udmeldinger har Dansk Folkeparti også i den seneste tid udfordret samarbejdet med Venstre ved at bringe regeringen i mindretal på udlændingeområdet flere gange.

I DF-ledelsen begrunder centrale kilder den hårde ageren med, at partiet har været dybt utilfreds med regeringen på en række områder. Særligt udpeges trepartsforhandlingerne som problematiske – her følte regeringens største støtteparti sig bedre orienteret af Dansk Arbejdsgiverforening end af statsministeren.

Selvom Dansk Folkeparti føler sig lyttet til på mange områder, betoner Peter Skaarup, at partiet følte sig »forbigået« under trepartsforhandlingerne, og han påpeger, at regeringen »ikke tog os med på råd«.

Er I tilfredse med Løkke som statsminister?

Peter Skaarup tøver lidt, inden han svarer:

»Der er ting, der er gået godt. Vi var for eksempel meget tilfredse med, at grænsekontrollen blev en realitet.«

Det var et lidt tøvende svar – er I mest utilfredse med ham?

»Var det det?« spørger Peter Skaarup grinende, inden han fortsætter:

»Selvfølgelig er der nogle knaster. Der er nogle ting – for eksempel trepartsforhandlingerne – hvor det set med vores øjne går i den forkerte retning. Men der er også nogle centrale områder, hvor vi er blevet lyttet til – vi har jo gennemført cirka 30 udlændingestramninger og grænsekontrol.«

Ikke i et fast forhold

Dansk Folkeparti har medvirket til at gennemføre markante opstramninger på udlændingeområdet, men alligevel har partiet gentagne gange bragt regeringen i mindretal for at gennemføre yderligere stramninger.

Og det agter Dansk Folkeparti at fortsætte med, hvis ikke regeringen lytter, fastslår udlændingeordfører Martin Henriksen. Han mener, at regeringen har »været for dårlig til at levere de stramninger, der skal til«.

»Min begejstring eller mangel på samme for Venstre, hænger nøje sammen med, om vi er i gang med at stramme op, eller om vi ikke er i gang med at stramme op,« siger Martin Henriksen og tilføjer med et grin:

»Man kan sige, at vi ikke er i et fast forhold med Venstre.«

Men når man er parlamentarisk grundlag for en regering, bør man så ikke være i et fast forhold med hinanden?

»Jeg ser sådan på det, at hvis man skal være i et fast forhold med hinanden, så er det, når man er i regering sammen. Så har man skrevet under på en aftale, som binder hinanden. Det har vi ikke gjort. Og grunden til, at vi ikke gjorde det, var, at Venstre, ikke var klar til at gå langt nok blandt andet på udlændingeområdet,« siger Martin Henriksen og fortsætter:

»Vi har selvfølgelig en forpligtigelse til at sikre, at der er et stabilt flertal bag den borgerlige regering, men tilsvarende har den borgerlige regering en forpligtigelse til at levere nogle af de ting, vi ønsker. Og så er det jo sådan, at når den borgerlige regering har svært ved at levere, så er det klart, at så begynder vi jo også at blive lidt vanskeligere at have at gøre med.«

I sidste ende er der ifølge DF-ordføreren kun ét sted, Dansk Folkepartis loyalitet ligger:

»Selvom vi selvfølgelig til en vis udstrækning skal være loyale over for regeringen, så skal vi først og fremmest være loyale over for vores vælgere og vores medlemmer, og i sidste ende er det det, der er det vigtigste,« siger Martin Henriksen.

Miner i terrænet

Venstres gruppeformand, Søren Gade, mener, at det er værd at notere sig, at »de fire partier til sammen har fået rigtig mange aftaler igennem«.

Han beskriver dog efteråret, hvor der venter en række store politiske aftaler om blandt andet skattelettelser, en 2025-plan og et nyt ejendomsvurderingssystem, som et »terræn«, der er »fyldt op med en del miner«.

»Det er klart, at det blå sammenhold kommer på en prøve i efteråret. Men den prøve tror jeg, at vi består. Jeg tror faktisk, at de fire blå partier er deres opgave voksen, og at de ved, at hvis de fire ledere ikke finder sammen til efteråret, så bliver det svært. Vi står til gengæld helt sikkert stærkere, hvis vi kan få løst de udfordringer, der ligger foran os,« siger Søren Gade i fredagens Berlingske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.