Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF: Vi er ikke et parti der vælter regeringer

DF og Socialdemokratiet samarbejder kommunalt og kan måske danne regering, siger DF's finansordfører.

Onsdag den 8. februar 2017 mødtes finansministeren, skatteministeren, økonomi- og indenrigsministeren og erhvervsministeren med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre til forhandling om et evt. nyt ejendomsskattesystem. René Christensen fra DF taler med journalister inden mødet. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017)
Onsdag den 8. februar 2017 mødtes finansministeren, skatteministeren, økonomi- og indenrigsministeren og erhvervsministeren med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre til forhandling om et evt. nyt ejendomsskattesystem. René Christensen fra DF taler med journalister inden mødet. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017)

Selv om Dansk Folkeparti i et interview med fagbladet 3F ikke afviser at gå i regering med Socialdemokratiet, skal man ikke forvente, at støttepartiet er på vej til at rive tæppet væk under VLAK-regeringen.

Det siger DF's finansordfører, René Christensen.

»Vi er ikke et parti, der vælter regeringer. Vi er et parti, der søger indflydelse. Det gør man ved at arbejde sammen med de partier, man kan samarbejde med, om de sager, der er,« siger DF's finansordfører.

Han udtaler sig, efter et fælles interview i fagbladet 3F med de to partiformænd, Socialdemokratiets Mette Frederiksen og DF's Kristian Thulesen Dahl. De fastslår blandt andet, at der ikke rokkes ved pensionsalderen.

»Hvis man kigger ud i det kommunale landskab, er der rigtig mange steder, hvor Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti arbejder sammen. Jeg vil da bestemt ikke afvise, at det kan ske på et tidspunkt,« siger René Christensen.

»Men Dansk Folkeparti står altid på dét sted, hvor vi ser, at vi kan få mest ud af det og få mest af vores politik igennem. Det er det fantastiske ved politik: Kampen om at få magten og få Danmark i den retning, vi ønsker som parti.«

DF vil ikke fremrykke pensionsalderen et halvt år før planlagt, som V-regeringen foreslog.

Men partiet står stadig bag tilbagetrækningsreformen fra 2011, som gradvis fremrykker efterløns- og folkepensionsalderen med fem år, siger han.

»Vi står på mål for alle de aftaler, som vi har indgået. Men vi mener ikke, at der er behov for at fremrykke det ekstra. Når vi ser de økonomiske nøgletal, så er det ikke et redskab, vi vil tage i brug,« siger René Christensen.

DF indgik i 2011 reformen med VK-regeringen og De Radikale.

Men danskerne lever i gennemsnit to et halvt år længere end ventet. Så aftalen er skredet ifølge regeringen?

»Det er vigtigt, at vi også kigger på, hvad det så er for et liv, vi har. Mange ældre lever længere, men får også deres plejebehov senere. Derfor skal vi også kigge på, hvad det er for et udgiftspres,« siger René Christensen.

Han erkender, at DF ligger tættere på S end regeringen om pensionsalderen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.