Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF til Hjort: Hysterisk at kalde Rusland en trussel

Forsvarsministeren overdriver truslen fra Rusland, lyder det fra DF. Partiet er alligevel er klar til øge forsvarsbudgettet markant. S er i tvivl.

Rusland har et forældet forsvar og er ikke i nærheden af NATOs styrke. Derfor er det hysterisk, når forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen kalder truslen fra Rusland »skræmmende« og advarer mod, at den russiske stat orkestrerer hackerangreb, der kan lamme danske hospitaler og elektricitetsforsyning.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, efter Claus Hjort Frederiksen i et interview med Berlingske tegner et »alvorligt« trusselsbillede fra Rusland.

»Russerne er i gang med at modernisere og opbygge deres forsvar, men er stadig 10-12 gange svagere end NATO. Og man skal være meget hysterisk for at kalde det en reel trussel. Rusland er ligeværdig med Vesten i forhold til atomvåben og kun dér,« siger Marie Krarup.

Claus Hjort Frederiksen nævner udover en overhængende fare for, at Rusland gennem cyberangreb kan »lamme Danmarks demokrati«, at Putin er ved at sætte missiler op i Kaliningrad, der kan nå København.

»Der tegner sig et meget alvorligt og skræmmende trusselsbillede direkte mod Danmark,« siger Claus Hjort Frederiksen på baggrund af den information, han har fået fra forsvarstoppen og samtaler med bl.a. ambassadører og USAs nuværende forsvarsminister.

Derfor vil han komme med et udspil til, at Danmark øger sit forsvarsbudget, når der i år skal forhandles om et nyt forsvarsforlig.

Det skal ske, for at Danmark og NATO kan »afskrække« Rusland, lyder det fra Hjort.

»Vi er nødt til at gøre os det klart i Danmark, at vi alle sammen er under en eller anden form for trussel. Og det er vi nødt til at handle på,« siger han.

Og når det kommer til at opruste forsvaret, er Marie Krarup enig med forsvarsministeren.

»Vi var imod, at forsvarsbudgettet blev reduceret med 15 procent ved seneste forsvarsforlig. Det skal føres tilbage, og der skal lægges mere til. Spændingsniveauet er højere end i mange år. Og det kan udvikle sig til konflikt. Vi kunne bare godt få afspænding, hvis vi ville, fordi det først og fremmest er Vesten, der har opbygget den. NATOs invitation til dialog med Rusland er i virkeligheden en invitation til underkastelse, fordi det tydeligvis skal foregå på Vestens præmisser og ikke i jævnbyrdighed,« siger hun.

Er eksempelvis de baltiske landes bekymring for russerne ubegrundet?

»Du skal huske på, at denne situation ikke er opstået i går. Jeg er enig i, at balterne sidder i en farlig situation, men jeg mener, det også er EU og NATO, som er skyld i den. Vesten har ført en politik, som har ført til den højspændte situation. Dér er det klart, at grænselandene bliver særligt udsatte. Du kan også se, at Ukraine er brækket over i borgerkrig. Men det er efter min mening først og fremmest sket på vestlig foranledning,« siger Marie Krarup.

Danmark under pres fra Trump

Kun fem af NATOs 28 lande bruger ifølge en opgørelse fra NATO mindst to procent af BNP på deres forsvar. Danmark brugte med en årlig investering på ca. 20 mia. kroner kun omkring 1,17 procent af BNP på forsvaret i 2016. Skal Danmark leve op til NATO-målsætningen, skal forsvarsbudgettet øges med ca. 20 mia. kroner – altså næsten en fordobling.

Her kan du se en grafik over, hvor meget de enkelte NATO-lande brugte af BNP på forsvaret i 2016. Artiklen fortsætter under grafikken

Claus Hjort vil ikke sige, hvor meget der skal inesteres yderligere, men Danmark skal nærme sig at bruge to procent af BNP på forsvaret, som USA har lagt pres på alle NATO-landene for at nærme sig. Danmark er nemlig under pres, lyder det fra Claus Hjort.

»Vi er under et meget stort pres både fra den nuværende Obama-administration, men også hvad vi kan forstå på den kommende præsident Trump om at leve op til de to procents målsætning,« siger han.

Donald Trump har flere gange advaret mod, at NATO-lande, der ikke bidrager nok økonomisk til alliancen, ikke kan være sikker på at få beskyttelse fra amerikansk side ud fra artikel fem i Atlantpagten om, at et angreb på ét NATO-land er et angreb på alle.

Socialdemokratiet mener, det er vigtigt, at man aldrig »skal være naiv i forhold til Rusland og slet ikke i forhold til Putin – spørg bare Ukraine,« men at det er vigtigt ikke at gå i panik.

»Man skal huske, at vi er medlem af NATO. Militært er Rusland ikke i nærheden af at kunne håndtere det, hvis de angriber ét NATO-land. Jeg tvivler på, at den røde hær er på vej over Østersøen. Vi skal heller ikke øge forsvarsbudgettet bare for at gøre det. Hvis vi skal gøre det, skal der være en klar analyse, der viser, at vi er nødt til at få nye kapaciteter for vores trygheds skyld,« siger Henrik Dam Kristensen.

Claus Hjort Frederiksen vil nu iværksætte budgetanalyser af forsvaret for at se, om der kan effektiviseres inden for forsvaret selv. Eventuelle besparelse skal blive i forsvaret, understreger Hjort.

Det er forventet, at regeringen vil komme med sit udspil til et nyt forsvarsforlig i løbet af foråret eller den tidlige sommer.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.