Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF: Straf for tiggeri skal være tre måneder og udvisning

DF fremsætter ændringsforslag, der skal stramme regeringens lovforslag om ubetinget fængsel for tiggeri.

Tiggere fra østeuropa er blevet meget synlige i gadebilledet til gene for folk på Strøget.De køres til det danske land, der flyder med mælk og honning i busser og her kan de tjene meget mere ved tiggeri end i deres hjemlande. Tiggeren blev sur på journalisten, der ikke ville betale for interview, og giver fotografen fingeren.
Tiggere fra østeuropa er blevet meget synlige i gadebilledet til gene for folk på Strøget.De køres til det danske land, der flyder med mælk og honning i busser og her kan de tjene meget mere ved tiggeri end i deres hjemlande. Tiggeren blev sur på journalisten, der ikke ville betale for interview, og giver fotografen fingeren.

Dansk Folkeparti vil skærpe regeringens forslag om ubetinget fængselsstraf for "utryghedsskabende tiggeri".

Derfor fremsætter regeringens støtteparti nu ændringsforslag til regeringens lovforslag, der skal færdigbehandles inden sommerferien.

Dansk Folkeparti ønsker, at straffen i lovforslaget skærpes fra 14 dages ubetinget fængsel til tre måneders ubetinget fængsel og udvisning.

Det gælder også i førstegangstilfælde, siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen.

»Vi bliver nødt til at gå langt hårdere til værks. Det er uacceptabelt, at man tager til Danmark med det formål at tigge. De skal have en straf, så det virkelig kan mærkes,« siger Martin Henriksen.

Dansk Folkeparti vil samtidig have undersøgt, om det kan lade sig gøre at indføre en automatisk udvisning af Danmark, hvis man bliver dømt for at tigge.

Den del er ikke med i regeringens forslag, der fokuserer på en skærpelse af straffen fra i dag syv dages betinget fængsel til 14 dages ubetinget fængsel.

»Regeringens lovforslag vil formentlig gøre det nemmere at udvise, fordi man hæver straffen til 14 dages ubetinget fængsel. Men det er meget usikkert, hvor mange ekstra udvisninger man vil få med regeringens lovforslag.«

»Vi vil gerne være sikre på, at man bliver udvist,« siger Martin Henriksen.

I regeringens lovforslag bliver der sat ekstra penge af til fængselspladser, og det vil være nok til at betale for de ekstra fængselspladser, mener Martin Henriksen.

Risikerer I ikke at ramme danske hjemløse, der beder om nogle mønter i S-toget?

»I den perfekte verden ville vi indrette reglerne, så der var strengere straffe for udenlandske statsborgere end for danske hjemløse.«

»Men det forhindrer internationale konventioner og EU-reglerne, som et flertal i Folketinget går op i,« siger Martin Henriksen.

Han mener dog, at danske hjemløse i praksis vil slippe billigere end udenlandske tiggere.

»I den virkelige verden vil snusfornuftige politifolk foretage en vurdering af, hvor der er størst behov for at sætte ind.«

»Lur mig, om ikke de mener, at der er størst behov for at sætte ind, hvor folk har en meget generende adfærd i forhold til folk i tog eller på Strøget i København,« siger Martin Henriksen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.