Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF stiller S-forslag om stop for muslimske friskoler

Inspireret af Mette Frederiksen stiller DF forslag, der i praksis vil fratage muslimske friskoler statsstøtte.

»De modvirker integrationen. Der er ofte bøvl med økonomien. Det er ofte radikale grupperinger, der driver de her skoler. Og der har været indblanding udefra«, siger Ahrendtsen om de muslimske friskoler.
»De modvirker integrationen. Der er ofte bøvl med økonomien. Det er ofte radikale grupperinger, der driver de her skoler. Og der har været indblanding udefra«, siger Ahrendtsen om de muslimske friskoler.

København. Det er så stort et problem, at muslimske friskoler modvirker integrationen i Danmark, at det er på tide at stoppe for statsstøtten.

Det mener Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Alex Ahrendtsen, der med egne ord i årevis har forsøgt at komme de muslimske friskoler til livs.

Derfor sender han nu et beslutningsforslag i Folketingssalen, der, hvis det bliver vedtaget, efter hans egen vurdering i praksis vil stoppe for statstilskuddet til de muslimske friskoler.

»De modvirker integrationen. Der er ofte bøvl med økonomien. Det er ofte radikale grupperinger, der driver de her skoler. Og der har været indblanding udefra«, siger Ahrendtsen om de muslimske friskoler.

Forslaget vil pålægge regeringen at lave regler om, at statstilskud til friskoler, hvor mere end halvdelen har udenlandsk baggrund, skal betinges af, at skolerne kan dokumentere, at de ikke modvirker integration.

Alex Ahrendtsen lægger ikke skjul på, hvor han har fået idéen til det konkrete forslag fra.

»Det er Socialdemokratiets forslag,« siger han.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, sagde i august til BT, at hun med et forslag om at fjerne statstilskuddet havde et ønske om at lukke de muslimske friskoler.

Men DF mener, at S har tøvet for længe med rent faktisk at gøre andet ved sagen end at tale om den i medierne. Det er på den baggrund, at Alex Ahrendtsen nu fremsætter forslaget.

Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, er klar til at støtte forslaget, hvis det er udtryk for Socialdemokratiets politik.

»Vi kan ikke skrive i loven, og det ønsker vi ikke at skrive, at skoler baseret på et islamisk livssyn ikke kan få tilskud. Det ville være helt hen i vejret,« siger Tesfaye.

»Men vi mener, at det er helt rimeligt at lægge til grund for statens udbetaling af mange millioner kroner, at de skoler også understøtter den offentlige integrationspolitik.«

S regner dog med, at regeringen vil adressere stigningen i antallet af elever på muslimske friskoler i det udspil om parallelsamfund, der er på vej, forklarer Tesfaye.

Derfor har partiet ikke selv stillet et forslag i Folketinget.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.