Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF: Slip billeder fra overvågning fri

Dansk Folkeparti foreslår, at danskere skal have lov til at offentliggøre overvågnings-billeder af formodede indbrudstyve. Juraprofessor emeritus Eva Smith mener, at forslaget sender os tilbage mod gabestokkens tid.

Eva Smith, juraprofessor emeritus, kalder DF-forslaget om at lade private offentliggøre overvågningsbilleder »en rigtig, rigtig dårlig idé«. Heller ikke justitsministeren er begejstret. Arkivfoto: Søren Bidstrup
Eva Smith, juraprofessor emeritus, kalder DF-forslaget om at lade private offentliggøre overvågningsbilleder »en rigtig, rigtig dårlig idé«. Heller ikke justitsministeren er begejstret. Arkivfoto: Søren Bidstrup

Overvågningskameraerne fangede tyveriet ned i mindste detalje: Ved højlys dag – tilbage i oktober – gik tre personer rundt i børnetøjsbutikken Guldklumper i Odder og stjal tøj, som de stak ned i poser og en medbragt klapvogn.

Uden nogen medarbejdere opdagede det, kunne de tre tyve stikke af med tøj til en værdi af 6.500 kroner.

Efter butikkens ejer Brian Mikkelsen havde set overvågningsbillederne, valgte han at lægge billeder af de tre tyve op på Facebook: »Jeg tænkte, at politiet bare ville lægge sagen nederst i stor bunke, fordi de har travlt. Så var det mere effektivt at handle selv,« sagde han til Århus Stiftstidende.

På få dage havde Brian Mikkelsen fået flere end 300 henvendelser fra personer, som mente, at de kunne kende tyvene. Mange af dem oplyste de samme navne, og oplysningerne var pålidelige, mente han – og valgte at smide deres navne på Facebook sammen med billederne, samtidig med at han angav personernes navne til politiet.

Facebook-opslagene blev delt vidt og bredt, og efter et par uger valgte to af tyvene at melde sig selv til politiet. Men det førte også til, at Brian Mikkelsen blev sigtet for at overtræde persondataloven. Nærmere bestemt de paragraffer, som gør det ulovligt at offentliggøre billeder af personer uden deres samtykke. Det kan betyde, at Brian Mikkelsen får en bøde på mere end 7.500 kr.

»Jeg vidste godt, at det kunne være strafbart. Men jeg mener alligevel, at jeg burde have ret til at forsvare mig selv,« siger Brian Mikkelsen til Århus Stiftstidende.

Dansk Folkeparti mener, at det er urimeligt, at Brian Mikkelsen skal straffes for at hjælpe med at finde frem til tyvene. I et beslutningsforslag, som blev diskuteret i Folketinget i går, foreslår DF at give danskerne lov til at publicere billeder af mulige gerningsmænd, hvis de allerede har meldt sagen til politiet.

»Vi har desværre set en stribe sager, hvor ofret for en forbrydelse har måttet betale en bøde for at offentliggøre billeder af folk, der har været i færd med at stjæle ens ejendele, og hvor man som offer ikke føler, at politiet har ageret særligt hurtigt,« siger retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF) til DR.

»En rigtig, rigtig dårlig idé«

Men DF-forslaget bliver mødt med hovedrysten af Eva Smith, juraprofessor emeritus:

»Hvis det er en alvorlig sag, kan politiet offentliggøre billederne. Men at tilfældige privatpersoner skulle have lov til at offentliggøre billeder, de har taget af folk, som måske er inde i deres have, det er en rigtig, rigtig dårlig idé,« siger Eva Smith og peger på, at det eksempelvis kan gå ud over faren, der henter sin søns bold i en andens have eller den nysgerrige hjemmehåndværker, som vil se nærmere på et velbygget baghus.

»Man åbner en Pandoras æske af beskyldninger, sagsanlæg og injurier. Det er fint, hvis man tager billeder og giver dem til politiet, som kan bruge dem i en efterforskning,« siger Eva Smith – der heller ikke synes, at forslaget er nogen god idé under andre omstændigheder, hvor f.eks. indbrudstyve bliver fanget på fersk gerning af et kamera:

»En af gerningsmændene kan være 15 år gammel, ikke tidligere straffet og lokket med af ældre kammerater. Så er det sandsynligt, at dommeren vil bede ham tænke sig bedre om en anden gang og give ham et tiltalefrafald, fordi han måske har medvirket meget lidt. Så får han den forskrækkelse, og vi håber, han retter sig. Men hvis alle Bjarnes venner ser ham på Facebook, og deres forældre ikke længere vil lade deres børnvære sammen med ham - så kan det få nogle meget voldsomme konsekvenser, som ikke står mål med det, han har gjort,« siger Eva Smith.

»Det er lidt tilbage til gabestokken. Vi ved, hvor ødelæggende det kan være for unge mennesker at komme ind i retssystemet og få en dom. Vi har et retsvæsen, der tager sig af de her ting, og straffen for kriminalitet skal ikke nødvendigvis være, at 30.000 mennesker ser dem på Facebook,« siger den tidligere formand for Det Kriminalpræventive Råd.

Justitsminister Søren Pind afviste i Folketingssalen DF-forslaget.

»I den moderne Facebook-virkelighed er det meget indgribende at blive hængt ud som lovovertræder på eksempelvis de sociale medier. Og det kan jo vise sig, at det ikke er den rette person, der bliver hængt ud,« sagde ministeren ifølge DR, da forslaget i går blev førstebehandlet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.