Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF: Skrot akuttelefoner over hele landet

Dansk Folkeparti glæder sig over, at Region Syddanmark vil afskaffe telefonvisitationen og i stedet give direkte adgang til skadestuen. Partiet opfordrer de øvrige regioner til at følge efter.

Dansk Folkeparti støtter Region Syddanmarks opgør med de akuttelefoner, som nu er indført i alle fem regioner.

Sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) håber, at den syddanske modstand mod ordningen fører til, at alle regioner dropper ordningen og i stedet lader borgerne tage direkte på skadestuen uden at ringe først.

»Jeg tror, at mange borgere synes, det er galimatias at møde op på skadestuen for så at få at vide, at man først skal ringe til visitationen,« siger hun.

Carl Holst (V), der er formand for Region Syddanmark, begrunder ønsket om at afskaffe telefonvisitationen med, at den giver utilfredshed blandt borgerne og er en økonomisk klods om benet for regionen.

Liselott Blixt mener, at erfaringerne fra Syddanmark bør inspirere de øvrige regioner, hvor akuttelefonen i blandt andet Region Hovedstaden har været udsat for massiv kritik.

»Med alle de fatale fejl og underlige uheld, der er sket på grund af telefonvisitation, synes jeg, at den bør afskaffes i hele Danmark til fordel for direkte adgang til skadestuerne,« siger Liselott Blixt.

Telefonvisitationen er indført som led i regionernes økonomiaftale med regeringen, og derfor skal sundhedsminister Nick Hækkerup (S) sige ja, før den kan skrottes.

Det bør ikke blive noget problem, mener Liselott Blixt:

»Ministeren plejer jo at sige, at det er regionernes ansvar, så det bør han også sige her.«

DF-ordføreren udtrykker samtidig håb om, at Nick Hækkerup om nødvendigt vil »presse lidt på« for at få regionerne til at droppe telefonvisitationen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.