Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF: S-flirt forplanter sig ikke nødvendigvis til byrødderne

På Christiansborg er der et spirende samarbejde med Socialdemokratiet. Det forplanter sig ikke nødvendigvis.

Gang på gang er Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti rykket tættere på hinanden og har i en række sager lagt pres på regeringen.

Selv om de to partier har nærmet sig hinanden på Christiansborg, er det dog ikke nødvendigvis noget, der forplanter sig til kommunalt plan forud for kommunalvalget til november.

Det siger Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, under sit besøg på Folkemødet på Bornholm.

- Der ligger ikke nogen instruks fra landsledelsen i Dansk Folkeparti for, at man skal samarbejde lokalt.

- Jeg vil gerne understrege, at jeg synes, det er en lokal afgørelse, hvem man samarbejder med. Vi kan ikke fjernstyre, hvem vi samarbejder bedst med, siger han.

Diskussionen er opstået efter en debat fredag på Folkemødet, hvor DF-formanden optrådte med Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.

Her sagde han noget, der kunne tolkes i retning af et tættere samarbejde med Socialdemokratiet til kommunalvalget til efteråret.

Den udlægning afviser han dog selv. Mette Frederiksen var umiddelbart positivt indstillet over for idéen efter debatmødet.

- Jeg kan mærke, når jeg kommer rundt i landet, at der er et rigtig godt samarbejde mellem socialdemokrater og lokale folk fra Dansk Folkeparti.

- Det vigtigste for mig er, at vi søger det brede samarbejde, og det gælder i Folketinget og i landets kommuner, sagde Mette Frederiksen.

Man kan dog ikke sammenligne landspolitik og lokalpolitik, for det er nogle helt andre ting, der gør sig gældende, mener DF-formanden.

Derfor skal det være op til de enkelte byrødder, hvem de vælger at samarbejde med. Og hvis det er Socialdemokratiet, glæder han sig over det.

- Selvfølgelig skal DF placere sig der, hvor de får mest indflydelse. Hvis det er samarbejde med Socialdemokratiet, kan de lokale gøre det. Det er deres afgørelse, siger Kristian Thulesen Dahl.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.