Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF’s drøm om grænsekontrol kan skade dansk politis arbejde

Forlader Danmark det europæiske grænsesamarbejde Schengen, risikerer vi at miste adgangen til en grænsedatabase, som danske myndigheder brugte 5,6 millioner gange sidste år.

Dansk Folkeparti er klar til at trække Danmark ud af Schengen, men forlader Danmark det europæiske grænsesamarbejde, risikerer vi at miste adgangen til en grænsedatabase, som danske myndigheder brugte 5,6 millioner gange sidste år.
Dansk Folkeparti er klar til at trække Danmark ud af Schengen, men forlader Danmark det europæiske grænsesamarbejde, risikerer vi at miste adgangen til en grænsedatabase, som danske myndigheder brugte 5,6 millioner gange sidste år.

Når en kriminel eller mistænkt person får scannet sit pas i lufthavnen eller bliver kontrolleret af politiet i et andet EU-land, bliver oplysningerne koblet sammen i en af verdens største grænsedatabaser.

Som en del af det europæiske Schengen-samarbejde har medlemslandene nemlig sammen lavet den såkaldte SIS2-database, som de danske politi-, skatte- og udlændingemyndigheder har adgang til. Og myndighederne bruger databasen intenst.

Et notat, som Tænketanken Europa har lavet for Berlingske, viser, at vi sidste år lavede hele 5,6 millioner forespørgsler i SIS2. Skulle vi en dag vælge at droppe Schengen-samarbejdet til fordel for at en fast grænsekontrol, risikerer vi dermed også at miste adgangen til et vigtigt politiredskab.

»Vi har i dag adgang til en af de største politisamarbejdsdatabaser overhovedet. Den indeholder alt fra efterlyste personer til personer, man har nægtet indrejse i Schengen, og personer til udlevering. Derudover har vi adgang til at søge på efterlyste genstande som køretøjer, pas og dokumenter,« siger politikommissær Christian Jakobsen, leder af international kommunikation i NEC, Nationalt Efterforskningscenter.

Det er denne adgang til oplysninger, vi efter alt at dømme må se bort fra i fremtiden, hvis Danmark stiller sig uden for Schengen-samarbejdet, fastslår jurist Nadja Schou Lauridsen fra Tænketanken Europa.

»Hvis vi forlader Schengen-samarbejdet, vil vi ikke kunne være med i de retsakter, der gælder på området. Så skal man forsøge at lave en særaftale med EU for at bevare adgangen til SIS2, og vi kan jo se i øjeblikket med Europol, hvor svært det er,« siger hun.

Ekspert: Samme problem som med Europol

Hun bakkes op af lektor i international ret Henning Bang Fuglsang fra Syddansk Universitet.

»Vi er tilbage ved det samme problem som med Europol. Juraen siger, som den ser ud i dag, at vi vil miste adgangen til SIS2 ved at forlade Schengen-samarbejdet. Om der så kan laves en eller anden særaftale, vil altså kræve endnu et politisk slagsmål i EU,« siger han.

SIS2-databasen indeholder over 63 millioner indberetninger om personer, arrestordrer og stjålne effekter fra Schengen-landene. Langt de fleste forespørgsler i systemet sker automatisk ved for eksempel scanning af pas i lufthavnen. Dansk politi opnåede sidste år 966 hits på udenlandske indberetninger, mens de i udlandet opnåede 1.086 hits på de danske indberetninger, viser notatet fra Tænketanken Europa.

Samtidig registrerer man folk, der tager til Mellemøsten for at kæmpe i for eksempel Syrien – de såkaldte fremmedkrigere – i SIS2-databasen, så myndighederne altid kan se, hvornår de kommer ind og ud af EU.

Den største forskel på SIS2 og Europols Informationssystem, EIS, er ifølge Nadja Schou Lauridsen, at SIS2 kan tilgås af alle politiansatte, ligesom EIS som udgangspunkt begrænser sig til grænseoverskridende kriminalitet. Hos Interpol omhandler den største database udelukkende stjålne og bortkomne rejsedokumenter.

DF: Vi skal stadig have adgang

Diskussionen om Danmarks deltagelse i Schengen-samarbejdet og SIS2 er blevet aktuel, fordi Dansk Folkeparti i forbindelse med de økonomiske 2025-forhandlinger kræver permanent grænsekontrol.

Derudover har partiets EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, i et interview med Berlingske stillet det som krav til regeringen, at der skal stemmes om Schengen-samarbejdet, hvis DF skal bakke op om en folkeafstemning om Europol – det fælles europæiske politisamarbejde – som Danmark står til at forlade til maj næste år. Forlader vi Schengen, skal vi dog stadig beholde adgangen til SIS2, mener han.

»Vi vil have de samme forhold, som Storbritannien og Irland har,« siger Kenneth Kristensen Berth.

Storbritannien har i dag en begrænset adgang til cirka halvdelen af SIS2, hvor de kan trække oplysninger om kriminalitetsbekæmpelse, mens Irland arbejder på at få samme mulighed. Men både Henning Bang Fuglsang og Nadja Schou Lauridsen vurderer, at det vil blive svært for Danmark overhovedet at få lov til at forlade Schengen-samarbejdet.

Det vil kræve en traktatændring, som alle de andre EU-lande siger god for. Og oven i det skal man kæmpe for en ny særaftale om de ting, man gerne vil beholde i Schengen-samarbejdet. Men Kenneth Kristensen Berth står fast.

»Jeg tror på, at vi kan få det som Storbritannien og Irland, ligesom jeg tror på en parallelaftale om Europol,« siger han.

»Brainstorm for åbent tæppe«

Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, karakteriserer DFs udmelding om Schengen som »brainstorm for åbent tæppe« og opfordrer partiet til at »interessere sig lidt for virkeligheden« i deres EU-politik.

»De kaster om sig med strøtanker og en snusfornuftig tilgang om, at det ene og andet nok må kunne lade sig gøre. Når så folk, der har forstand på tingene, udtaler sig, så afviser de det som en kedelig gang juristeri. Det er ikke en særlig hensigtsmæssigt måde at lave politik på, og det stiller os i en svær situation,« siger han.

Også hos Socialdemokratiet opfordrer EU-ordfører Peter Hummelgaard til, at DF dropper deres »illusioner om særbehandling«. Både S og V bemærker samtidig, at det vil stille dansk politi ringere at få en løsning som den britiske. Det er man dog indstillet på i DF.

»Vi tror, der er så stor værdi ved at have kontrol ved vores grænse, at vi er villige til at betale prisen ved at komme ned på det niveau, som de har i Storbritannien og Irland,« siger Kenneth Kristensen Berth.

I et interview med Berlingske fortalte rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg for nyligt, at det er adgangen til fælles databaser frem for grænsekontrol, der hjælper politiet bedst i bekæmpelsen af udenlandske kriminelle.

»Du kan jo ikke se på folk, hvad de er på vej til. Det er jo ikke sådan, at de kommer kørende med sorteper-masker, elefanthuer og brækjern. Så grundlæggende er det ikke med grænsekontrol, at vi kan stoppe dem,« lød det.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.