Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF revser Bertel Haarder og Dan Jørgensen: »Det politiske system bliver til grin«

Den kristne kulturarv og danmarkshistorien mangler i partiers bud på danskheden i fem værdier, mener DF.

Dansk Folkepartis Martin Henriksen mener, at den kristne kulturarv og danmarkshistorien mangler i partiers bud på at indkapsle danskheden i fem værdier. Scanpix/Jens Nørgaard Larsen
Dansk Folkepartis Martin Henriksen mener, at den kristne kulturarv og danmarkshistorien mangler i partiers bud på at indkapsle danskheden i fem værdier. Scanpix/Jens Nørgaard Larsen

Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, revser Venstre og Socialdemokraternes bud på at indkapsle danskheden i fem centrale værdier.

Integrationsordføreren mener, at buddene hiver debatten ned på et niveau, hvor den ikke hører hjemme.

- Der er en risiko for, at det politiske system bliver lidt til grin, når man begynder at sige, at du skal købe økologi og cykle, for at du kan være dansker.

- Det har ikke noget med en seriøs diskussion om danskheden at gøre eller danske værdier for den sags skyld, siger Martin Henriksen.

Kulturminister Bertel Haarder (V) har opstillet fem værdier som et led i ministerens Danmarkskanon, der skal skabe debat om, hvad det indebærer at være dansker.

Ministerens fem værdier tæller kvinders ligestilling, ytringsfriheden, højskolekulturen, cykelkulturen samt at alle skal bidrage.

Integrationsordfører Dan Jørgensens (S) bud på fem danske kerneværdier er lighed, solidaritet, tillid, deltagelse og bæredygtighed.

Men Martin Henriksen mener, at det rent ud sagt er "fjollet".

Hvad med nogle af de andre værdier som ytringsfrihed, lighed og solidaritet, mener du også, at de er fjollede?

- Der er udmærkede punkter iblandt de punkter, som de to partier har taget frem. Det, der går igen, er, at der er en tilbageholdenhed i forhold til det, som efter min opfattelse er kernen af danskheden.

- Man skal i hvert fald nævne danmarkshistorien, som er summen af det hele, og man skal selvfølgelig også nævne vores kristne kulturarv.

- Hvis man ikke nævner det af frygt for at støde folk fra en, så er det, at det går hen og bliver ligegyldigt, siger Martin Henriksen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.