Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF: Regeringens skattelettelser i skatteaftale er usympatiske

Mandag er der forhandlinger om en skatteaftale og en finanslov for næste år, men ingen udsigt til aftale.

Kristian Thulesen Dahl (DF) tvivler på, at der mandag aften bliver lavet en aftale om finansloven.
Kristian Thulesen Dahl (DF) tvivler på, at der mandag aften bliver lavet en aftale om finansloven.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er ikke optimistisk i forhold til at nå en aftale om finansloven mandag aften.

Det siger han på vej ind til forhandlingerne.

»Den skatteprofil, der er lagt ind i regeringens forslag, er usympatisk. Det går i meget høj udstrækning ud på, at folk, der har en meget høj indkomst, får store skattelettelser.«

»Der har vi et klart ønske, at i det omfang, der er plads til skattelettelser, kommer en anden social profil ind, så folk med lavere indkomster får større glæde af de skattelettelser,« siger han.

Regeringen ønsker samtidig at forhandle om en skatteaftale, der indeholder skattelettelser.

Men regeringen er uenig med sit støtteparti om, hvem skattelettelserne skal tilfalde.

Var det alene et spørgsmål om finansloven, ville der givetvis være en aftale allerede nu ifølge DF-formanden.

Men da regeringen samtidig ønsker at få en skatteaftale på plads, er det svært at få enderne til at mødes, lyder forklaringen.

»Skulle vi alene forhandle finanslov for 2018, var det lidt mere overkommeligt.«

»Regeringen har lagt den øvelse oven i, der handler om skattepolitikken helt frem til 2025. Men vi vil først se, om der er penge nok til offentlig velfærd - ældre, sygehuse, politi og så videre.«

»Derefter ser vi, om der er plads til skattelettelser. Og så skal vi se på, hvordan de skal fordeles, så vi kan se, om der er plads til det,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Dansk Folkeparti kræver blandt andet, at flere udviste udlændinge og afviste asylansøgere sendes tilbage til deres hjemland, hvis de skal støtte næste års finanslov.

Det krav er regeringen ikke afvisende overfor.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) sagde søndag, at regeringen vil kæde dansk ulandsbistand sammen med hjemsendelse af afviste asylansøgere og udviste udlændinge.

Lande vil ikke få dansk støtte, hvis de ikke vil tage imod deres egne statsborgere, lyder forslaget.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.