Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF-politiker: Min datter stod bag falsk »Tom Jensen«-profil på Facebook

Folketingspolitiker Dorthe Ullemose (DF) er flere gange blevet bakket op af en falsk profil på Facebook.

Dorte Ullemose (DF) oplyser til Fyens.dk, at hendes voksne datter står bag en falsk facebookprofil. Scanpix/Thomas Lekfeldt
Dorte Ullemose (DF) oplyser til Fyens.dk, at hendes voksne datter står bag en falsk facebookprofil. Scanpix/Thomas Lekfeldt

En falsk facebookprofil har flere gange blandet sig i debatter og taget folketingspolitiker Dorte Ullemoses (DF) parti.

Men i en mail til Fyns Amts Avis oplyser politikeren, der også er medlem af byrådet i Svendborg, at det er hendes voksne datter, der står bag.

Det skriver Fyens.dk.

Profilen var oprettet under navnet "Tom Jensen", men den skal nu være slettet.

Den fiktive mand har bakket Ullemose op i debatter på både Facebook og i kommentarsporerne ved Fyens.dk. Det viser blandt andet flere billeder, som avisen har gemt.

Politikeren har tidligere afvist, at hun kender til en "Tom Jensen" og spurgt til, hvorvidt hun selv stod bag, svarede hun "ingen kommentarer".

Men fredag eftermiddag modtog avisen en mail om, at det var hendes voksne datter, der havde oprettet den falske profil

»Det gør naturligvis ondt på dem, når de læser alle de grimme ting, der bliver skrevet om deres mor på Facebook, i aviserne og på de sociale medier.«

»Derfor har min datter oprettet den omtalte facebookprofil for at forsvare mig, når folk taler grimt om mig. Det er selvfølgelig ikke i orden, og derfor er den også nu slettet,« skriver Dorthe Ullemose i mailen.

Facebook har ifølge avisen bekræftet, at profilen var falsk, og at den ikke findes længere.

Lokalformanden for DF's afdeling i Svendborg, Jakob Broegaard, oplyser til Ritzau, at han foreløbigt ikke har nogen kommentarer.

Og lørdag eftermiddag har det endnu ikke været muligt at komme i kontakt med Ullemose selv.

I en skriftlig kommentar siger organisationskonsulent i DF, Steen Thomsen, at det er en kedelig sag.

Han noterer sig, at profilen nu er blevet slettet, og at der dermed ser ud til at være sat punktum i den sag. Derudover har han ingen kommentarer.

Ifølge DF's pressetjeneste har hverken gruppeformand Peter Skaarup eller partiformand Kristian Thulesen Dahl nogen kommentarer til sagen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.