Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF: Politi og grænsekontrol skal løftes i ny finanslov

Grænsekontrollen skal forstærkes, og der skal uddannes flere politibetjente, siger Kristian Thulesen Dahl.

København. Flere betjente og forstærket grænsekontrol er et af hovedkravene fra Dansk Folkeparti i forhandlingerne med regeringen om finansloven for næste år.

I alt ønsker Dansk Folkeparti at bruge et trecifret millionbeløb på at styrke grænsekontrollen og udvide politistyrken.

Det siger Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, efter han onsdag deltog i forhandlinger om den kommende finanslov. Her var udlændinge- og retsområdet på dagsordenen.

- Vi kan se, at politiet jo stadig har rigtig mange opgaver rundt omkring i det danske samfund.

- Der har vi simpelthen brug for en større politistyrke og et større optag på politiuddannelserne, end det regeringen har arbejdet med indtil nu, siger Thulesen Dahl.

Hans argument for, at politiet skal have flere penge, er, at det har været nødvendigt at bruge nogle af Forsvarets ressourcer for at kunne klare forskellige politiopgaver rundt om i landet.

- Det er dejligt, at vi har dygtige folk inden for Forsvaret, der kan bistå politiet. Men på længere sigt er det jo opgaver, som politiet skal kunne løse.

- Da vi ikke forventer, at der bliver mindre for politiet at lave fremover, kræver det, at vi får uddannet flere betjente, siger Thulesen Dahl.

Et besøg ved den dansk-tyske grænse tidligere på ugen fik Thulesen Dahl til at kræve, at den danske grænsekontrol skal styrkes, hvis DF skal skrive under på den kommende finanslov.

Spørgsmål: Kommer Dansk Folkeparti til at være med i den kommende finanslov?

- Det er jeg helt overbevist om, at vi gør, siger Thulesen Dahl efter onsdagens forhandlinger i Finansministeriet.

Her blev parterne enige om at sætte forhandlingerne på pause af respekt for det forestående kommunalvalg. Aftalen om finansloven ventes derfor først at falde på plads i slutningen af november.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.