Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF-ordfører klapper i efter kvotekonge-samråd med Løkke

DF tager statsministerens svar til efterretning og vil diskutere sagen i folketingsgruppen, siger Ib Poulsen.

ARKIVFOTO: Ib Poulsen (DF) og Maria Reumert Gjerding (EL) før samrådet på Christiansborg I København, torsdag den 9. november 2017.
ARKIVFOTO: Ib Poulsen (DF) og Maria Reumert Gjerding (EL) før samrådet på Christiansborg I København, torsdag den 9. november 2017.

København K. Der tegner sig et billede af, at man med donationer til Løkkefonden kan købe sig til adgang til Danmarks statsminister.

Så skarp var kritikken fra Dansk Folkepartis fiskeriordfører, Ib Poulsen, mandag.

Men onsdag, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har været i samråd om sin relation til de såkaldte kvotekonger, er Poulsen yderst fåmælt.

»Nu snakker vi om det i gruppen. Det er det, vi gør«, siger Ib Poulsen.

»Vi har hørt hans svar. Og dem tager vi til efterretning, siger Poulsen og baner sig vej gennem det store presseopbud, der har samlet sig uden for lokalet, hvor samrådet fandt sted.«

Under samrådet afviste Løkke gentagne gange, at hans relationer til de store fiskere på nogen måde har været styrende for hans politik.

Løkke er blevet indkaldt til samråd, efter at Ekstra Bladet har afdækket, at han har modtaget et sommerhusophold til en værdi af 10.000 kroner i gave af storfiskeren John-Anker Hametner Larsen fra Thyborøn.

Samtidig har Ekstra Bladet beskrevet, at John-Anker Hametner Larsen for nylig sammen med 11 andre storfiskere og fiskerivirksomheder har givet 190.004 kroner ud af i alt 372.829 indsamlede støttekroner til Løkkefonden.

Det er Lars Løkke Rasmussen, der har taget initiativ til fonden for hjælpe udsatte drenge. Men donationerne har ikke betydning for politikken på Christiansborg, siger Løkke.

Mandag skrev netmediet FødevareWatch, at Løkke i 2016 mødtes med en gruppe fiskere for at drøfte en presserende dagsorden i fiskeriet. Det skete i forbindelse med en nytårskur, hvor der blev samlet penge ind til fonden.

Det var de oplysninger, der fik Ib Poulsen til at udtale sig i skarpe vendinger.

»Han må komme ydmygt til samrådet, lægge sig fladt ned og sige, at han har relationer til kvotekongerne, som han ellers påstod ikke at have«, sagde Ib Poulsen om statsministeren.

Onsdag vil Ib Poulsen ikke svare på, om han vil indstille, at Dansk Folkepartis folketingsgruppe skal foretage sig noget videre i sagen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.