Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF om finanslov: Fordelingspolitik er det store stridspunkt

Fredag begynder de reelle finanslovsforhandlinger, og Dansk Folkeparti har en lang ønskeseddel.

De helt store stridspunkter i dette års finanslovsforhandlinger bliver fordelingspolitikken, mener DF's finansordfører, René Christensen. Scanpix/Mathias Bojesen/arkiv
De helt store stridspunkter i dette års finanslovsforhandlinger bliver fordelingspolitikken, mener DF's finansordfører, René Christensen. Scanpix/Mathias Bojesen/arkiv

De helt store stridspunkter i dette års finanslovsforhandlinger bliver fordelingspolitikken.

Det mener i hvert fald Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen.

»Der er ingen tvivl om, at det er der, de helt store knaster kommer til at være.«

»Der er vi og regeringen lige nu meget uenige om, hvor meget der skal bruges på skat, og hvor meget der skal bruges på velfærd«, siger han.

Regeringen og Dansk Folkeparti mødes fredag morgen til det første egentlige forhandlingsmøde om næste års finanslov.

»Regeringen vil jo meget gerne køre to forløb, men de ligger meget tæt op ad hinanden.«

»Man kan ikke sidde med den ene hånd og lave store skattelettelser, og så efterfølgende lave finanslov, for så er der ikke meget tilbage.«

Her hentyder René Christensen til de forhandlinger om et nyt skatteforlig, der lige nu pågår.

»Jeg vil ikke sige, at vi står i hver vores hjørne, men vi står da ret langt fra hinanden lige nu. Men det er fair nok, at de melder sådan ud, især når de er tre partier.«

»Men det giver da os en vis selvtillid, at vi ikke lige spår, at regeringen kalder andre ind til forhandlingsbordet end os. Så vores mandat virker stærkt«, siger René Christensen.

På Dansk Folkepartis ønskeliste er der også en lang række andre ting.

Blandt andet ønsker partiet, at det skal være markant sværere for især udlændinge at modtage SU og en lang række andre offentlige velfærdsydelser.

Også når det gælder tilskud til tandlæge, buskort og husleje vil DF indføre krav om, at man har opholdt sig et vist antal år i Danmark.

»Man har ikke været med til at indbetale til fællesskabet, kan man sige,« lyder det fra René Christensen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.