Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF og Nye Borgerlige tørner sammen: »Hvad tænkte I, da I lod det ske? Hvordan kunne I?«

De er enige om at indføre et total asylstop, men tindrende uenige om midlerne frem mod det fælles mål. Det blev tydeligt, da udlændingedebattens strammere stødte sammen på Folkemødet.

Det så ud til, at Pernille Vermund længe havde ønsket svar fra Peter Skaarup, da hun blev bedt om at stille ham det mest kritiske spørgsmål, hun kunne komme i tanke om.

»Jeg kunne faktisk rigtig godt tænke mig at se dig i øjnene og så spørge: Hvad tænkte I, da I lod det ske?,« lød spørgsmålet fra Nye Borgerliges formand til Dansk Folkepartis gruppeformand.

Pernille Vermund hentydede til de dage i september 2015, da det historisk høje antal flygtninge blev synliggjort med hundredvis af vandrende mennesker på de danske motorveje med et håb om asyl. Pernille Vermund forsøgte at holde øjenkontakt med Peter Skaarup. Og spurgte igen:

»Hvordan kunne I?«

Peter Skaarup svarede:

»Jeg vil bare sige, at jeg var ligeså foruroliget, som jeg fornemmer, at du har været. Det var for mig endnu et eksempel på, hvor blødsødne vi var. At vi ikke bare stoppede asylbehandlingen på grænsen, som vi burde have gjort.«

Pernille Vermund var ikke tilfreds:

»Det er sådan et politikersvar. Nu har jeg dig én til én. Hvad tænkte I? Sad I og snakkede om, at I ikke ville risikere at miste nogle af jeres mandater?«

»Jeg tænkte, at regeringen er håbløs,« svarede Peter Skaarup.

Pernille Vermund var stadig ikke tilfreds:

»Men I sad med 37 mandater og holdt hånden under regeringen. Hvordan kunne I?«

Peter Skaarup: »Det er jo ikke sådan, at man hver dag tænker, om regeringen nu skal fældes. Jeg tænkte, at det var et håbløst pressemøde, der blev holdt med justitsministeren og politichefen, der samstemmende mente, at der sandelig ikke ville komme terrorister med asylstrømmen«.

Pernille Vermund: »I overvejede ikke på noget tidspunkt at gå til Lars Løkke og sige, det her stopper nu, ellers har du ikke vores opbakning?«

Peter Skaarup gled af igen:

»Det kunne vi da sagtens overveje. Men de gange, man gør det, skal man jo gøre op med sig selv, om man vil have et efterfølgende valg – og vi ville have fået et rigtig flot valg. Men det er jo ikke redningen for Danmark. Redningen er, at vi over lang tid bliver et parti, der ikke er til at komme udenom. Et parti, som man skal omkring, når det gælder udlændingepolitikken, uanset om det er en socialdemokratisk eller borgerlig regering. Det er den position, vi prøver at bevæge os hen mod nu.«

Pernille Vermund: »Så I tænkte på Dansk Folkeparti frem for de udfordringer, vi har?«

Peter Skaarup: »Nej, vi tænkte, at de tanker, som vi har i Dansk Folkeparti, er de rigtige for Danmark. Hvis vi sørgede for at gøre det rigtige for Danmark, så ville vi stille Dansk Folkeparti i en position, hvor vi kunne hjælpe danskerne med en aktiv indvandringspolitik, hvor man kan lukke grænsen. Det er vores mål. Men det er langsigtet.«

Det var de to opstillingsberettigede partier med den suverænt hårdeste linje i indvandringsdebatten, der torsdag eftermiddag tørnede sammen ved Folkemødet på Bornholm til et arrangement hos Berlingske.

Et flertal af danskerne ønsker en stram udlændingepolitik, men hvilket parti kan reelt tilbyde vælgerne den hårdeste kurs?

Partierne var inviteret for at skabe klarhed over forskellene på deres linje på udlændingeområdet, hvor de begge satser hårdt på at markere sig. Og de var inviteret for at få svar på, hvorfor udlændingeområdet egentlig er så vigtigt for dem.

Det blev slået fast, at begge partier arbejder for et totalt asylstop, hvor samtlige flygtninge afvises ved grænsen. Det kom også frem, at de er enige om at skrotte de nuværende paragraffer i udlændingeloven, der giver ret til asyl - hele paragraf 7 i udlændingeloven.

Pernille Vermund blev også spurgt til et tænkt eksempel:

En afghansk tolk har kæmpet sammen med de danske styrker i Afghanistans Helmand-provins. Han lærer danskerne at kende og hører om Danmark, som han efterfølgende rejser til, fordi han ikke kan bo i Afghanistan efter at have kæmpet sammen med vestlige soldater. Han medbringer sin 10-årige datter. Men under asylprocessen dør tolken. Efterfølgende beder den 10-årige pige indtrængende om ophold i Danmark. Direkte adspurgt, om den lille pige undtagelsesvist kan få asyl i Danmark, svarede Pernille Vermund:

»Nej.«

Asylstoppet er ultimativt.

Men det kom også frem, at Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige særligt ét sted har et forskelligt syn på udlændingepolitik.

Men først spoler vi tiden tilbage til de virkelige hændelser, som har formet de to hardlineres syn på udlændingepolitikken.

For dem havde debattørerne også reflekteret over.

I Pernille Vermunds tilfælde skete det for nogle år tilbage på havnen i Snekkersten under en gåtur med hendes drenge. Politiet var talstærkt tilstede. Havnen var blevet hærget tre aftener i træk. Kort tid efter blev en dreng også stukket ned, forklarede hun foran de fremmødte på Bornholm.

Gerningsmændene viste sig at være unge drenge med indvandrerbaggrund.

»Jeg gik hjem og lavede et debatindlæg til lokalavisen, hvor jeg skrev, at det simpelthen ikke kunne være rgtigt. Det trak en masse overskrifter. På et tidspunkt fik jeg at vide, at jeg skulle passe på med at debattere dette emne, fordi jeg kunne risikere, at det ville gå ud over min sikkerhed. Jeg tænkte ’ fandeme nej,« fortæller Pernille Vermund under debatten.

Peter Skaarup forklarede, at et møde med en mand på Nørrebro viste, hvorfor der er behov for en stram indvandringspolitik. Manden var flyttet til kvarteret, og alt var roligt i starten, lød Skaarups historie. Men en gruppe drenge med indvandrerbaggrund skabte problemer og manden blev udsat for ”dagligdagsterror” og følte sig til sidst nødsaget til at flytte fra området.

»Det er præcis den slags oplevelser, der gør, at vi er nødt til at lave en indsats i nærområder i stedet for asylbehandling i Danmark. Vi er kan ikke blive ved med at tage så mange asylansøgere i Danmark,« lød det fra Peter Skaarup.

Nye Borgerliges partiformand, Pernille Vermund, var ikke bleg for at stille ultimative krav.  Ved flere lejligheder har hun sagt, at Nye Borgerlige vil stille tre ultimative krav til en regering. Det gentog hun på Bornholm: Der skal indføres asylstop, retten til offentlig forsørgelse for personer uden statsborgerskab skal fjernes, og udlændinge skal udvises efter første dom for et kriminelt forhold, lød det.

Under debatten blev Pernille Vermund spurgt: Lad os sige, at I får de afgørende stemmer efter et folketingsvalg, og du kommer ind til Lars Løkke Rasmussen. Hvad vil du sige til ham for at sikre, at du får det igennem?

»Jeg vil sige, at hvis han ikke er pjattet med tanken om, at vi skal føre en socialistisk, socialdemokratisk og kommunistisk økonomisk politik, så ville det være en rigtig god ide, at han begyndte at lytte til en kæmpe andel af den danske befolkning.«

Hvad vil du gøre for at sikre dig, at dit asylstop ikke ender som Anders Samuelsens (LA) krav om topskattelettelser?

»Jeg kravler ikke op i et træ, som jeg skal kravle ned ad igen«.

Men har du ikke tænkt dig at gøre kravet ultimativt?

»Det kan du bande på. Det har jeg da. Så kan det være, at en af statsministerkandidaterne siger, at de vil danne regering, uden at de har et flertal imod sig, men et mindretal bag sig. Så må det være sådan, det er. Men så har vi faktisk magten til siger, hver gang der skal forhandles: Hvis I vil have os med, så koster det,« sagde Pernille Vermund.

I Dansk Folkeparti er den vigtigste mærkesag netop nu at indføre grænsekontrol kombineret med at kunne afvise asylansøgere ved grænsen, forklarer Peter Skaarup.

»Indtil det bliver gennemført, må vi se, hvor vi kan finde flertal«.

Er grænsekontrol ved at udvikle sig til et ultimativt krav?

»Vi stiller ikke ultimative krav, fordi vi ikke ligesom Liberal Alliance og deres ultimative krav om topskattelettelser vil ende med at sælge det for ministerbiler. Det holder ikke. Enten har man et ultimativt krav og går hele vejen. Eller også har man ikke et ultimativt krav. Netop af den årsag stiller vi ikke ultimative krav«.

Er Dansk Folkeparti med på et fuldstændigt asylstop?

»Ja, men der er bare det: Hvem skal vi lave det sammen med?«

Hvor længe har Dansk Folkeparti kæmpet for et totalt asylstop?

»Så længe jeg kan huske. Siden vi blev stiftet i 1995. Men igen: Man kan kæmpe meget for nogle ting, men det kræver, at man har mandaterne til det. Vi fik en flot fremgang sidste gang, men vi skal bruge et flertal. Vores mulighed for indflydelse ligger i øjeblikket ved, at der en borgerlig statsminister. Vi er ved at omvende Socialdemokraterne, men det tager tid.«

Og måske netop det er den væsentlige forskel på de to partier - når det handler om udlændinge vel at mærke.

Som Pernille Vermund udtrykte det:

»Jeg er enig i, at man ikke skal kravle op i et træ, hvis man ikke er klar til at vælte træet. Når man sidder med 37 mandater i Folketinget og lader det ske, som det skete i september 2015, og lukker øjnene for, at man har ændret Danmark for evigt, er det et enormt svigt. Jeg kan ikke forstå, at det ikke er så vigtigt, at man er klar til at vælte en siddende regering.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.