Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF: Nye oplysninger om Europol udstiller ja-partiers trusler

De sidste fem år har der ikke været afstemninger i Europol. Det gennemhuller centralt ja-argument, mener DF.

København. Stem ja, så Danmark fortsat kan stemme om de vigtige beslutninger i Europol.

Sådan lød et af argumenterne fra ja-partierne op til folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015.

Et nej ville betyde, at vi mistede stemmeretten i Europols bestyrelse - og dermed også indflydelse på politisamarbejdets beslutninger, lød det.

Men nu viser et nyt folketingssvar, at der de seneste fem år slet ikke har været afstemninger i Europol-bestyrelsen.

Det udstiller ifølge Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, at ja-partiernes argument var "fuldstændig overdrevet".

- Det blev fremført som en katastrofe, hvis ikke vi ville kunne stemme om Europols beslutninger. Men nu viser det sig - efter vi har spurgt ind til det - at der slet ikke har været nogen afstemninger de seneste fem år.

- Vi sidder fortsat med om bordet. Vi har ikke stemmeret. Men når der ikke stemmes, er det jo også underordnet. Danmark kan fortsat fuldt ud deltage i diskussionerne.

I folketingssvaret skriver Justitsministeriet, at man via Rigspolitiet har anmodet Europol om oplysninger.

- Europol har i den anledning oplyst, at bestyrelsen for Europol normalt træffer konsensusbeslutninger, og at der ikke i de seneste fem år har været eksempler på beslutninger, der er truffet ved en formel flertalsafstemning.

Sagen bidrager i Peter Skaarups optik til billedet af, at ja-partierne forsøger at true mere EU igennem.

- Det er den samme historie hver gang: EU-partierne kommer med den ene bandbulle efter den anden for at overbevise om, at verden går under, hvis ikke vi stemmer ja. Og så viser virkeligheden sig at være anderledes.

DF-gruppeformanden drager parallel til et samråd, som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er indkaldt til torsdag eftermiddag.

Her skal ministeren svare på et andet Europol-spørgsmål: Hvordan påstanden om, at den enkelte betjent i nær fremtid vil kunne få direkte søgeadgang til Europols databaser, er opstået.

Pape skal også redegøre for, "hvorvidt regeringen har haft et ansvar for, at denne påstand er blevet brugt til at underminere værdien og holdbarheden" af den netop indgåede aftale om fortsat dansk medlemskab af Europol.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.