Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF: Nye kampfly skal først og fremmest forsvare Danmark

Dansk Folkeparti lægger sig på linje med De Konservative og påpeger behovet for et styrket dansk forsvar.

Det danske forsvar er ikke rustet til at forsvare dansk territorium, siger Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup.

Derfor erklærer hun sig enig med De Konservative i, at den kommende milliardstore investering i nye kampfly skal være med den nationale sikkerhedspolitiske prioritering for øje. Kampflyene skal først og fremmest kunne forsvare det danske luftrum.

- Det er rigtig godt, at Konservative har overtaget vores politik, som altid har været, at det vigtigste i forsvarspolitikken er at forsvare Danmark og dansk territorium, siger Marie Krarup.

- Hvis der sker et eller andet i Europa, kan Danmark ikke forsvare sig selv. Vi har ikke luftværn eller muligheder for at lægge miner ud. Vi kan ikke opdage ubåde eller skyde fjendtlige fly ned fra jorden.

Det er især Ruslands aggressive adfærd i Østeuropa og overflyvninger af fremmede territorier, som får De Konservatives forsvarsordfører Rasmus Jarlov til at foreslå skiftet i dansk sikkerhedspolitik.

- Vi er ikke bange for Putin, lyder det dog fra Marie Krarup.

- Men man kan ikke forudsige historien, og derfor skal Danmark til en hver tid have et forsvar, der kan forsvare vores territorium, siger hun.

Forsvarsminister Peter Christensen (V) mener ikke, at indkøbet af nye kampfly skal varsle et paradigmeskift i dansk sikkerhedspolitik:

- De tre kandidater skal kunne løse de opgaver, som F16-flyene gør i dag.

- Det er allerede en fast del af deres opgave at hævde vores territorium. Vi tager den øgede russiske aktivitet i Østersøen alvorligt, men Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering er, at der ikke er en umiddelbar trussel mod Danmark, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.