Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF: Kvalificeret flertal skal kunne fjerne borgmesteren

Med blikket rettet mod Fredericia og Thomas Banke-sagen vil Dansk Folkeparti gøre det muligt for et kvalificeret flertal i byrådet at afsætte en siddende borgmester.

Når økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) til efteråret indkalder til forhandlinger om en revision af den såkaldte kommunalstyrelseslov, møder Dansk Folkepartis kommunalordfører, Morten Marinus, frem med et klart ønske: Det skal være muligt for de folkevalgte i kommunerne at fjerne den folkevalgte borgmester.

- Vi skal give byrådene nogle værktøjer, som de kan bruge, når der er nogle grelle eksempler. Hvis et massivt flertal ytrer mistillid med borgmesteren, så skal det være muligt at fjerne ham. Det kunne være to tredjedele. Har man pludselig så stor en gruppe mod sig, så vil det være svært at genoprette tillid  igen, og så bør man kunne blive afsat inden for byrådsperioden, siger Morten Marinus. 

Det er i dag stort set umuligt at afsætte en borgmester, hvis ikke borgmesteren direkte har overtrådt loven, eller 'ved grov eller gentagen vægting' nægter at udføre sine opgaver. Begge dele skal her forbi indenrigsministeren til endelig godkendelse.

Til foråret kommer et udvalg med forslag til, hvordan man i kølvandet på Brixtofte-sagen kan revidere magtforholdene mellem kommunalbestyrelserne og borgmestrene. Udvalgets arbejde er fundamentet for revisionen af kommunalstyrelsesloven. Peter Brixtofte er den første og eneste borgmester, der er blevet frataget sin borgmesterpost.

Morten Marinus mener med Fredericia-sagen in mente, at økonomi- og indenrigsministeren bør få udvalgsarbejdet op i gear.

- Vi synes, at man skal speede processen op. Der er behov for det, og der er ingen grund til, at det skal tage så lang tid, siger Morten Marinus.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.