Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF kræver samråd om udviste kriminelle: De kommer tilbage efter få timer

Stadig flere udviste kriminelle udlændinge vender tilbage til Danmark. Dansk Folkeparti vil kalde justitsministeren i samråd for at høre regeringens plan på området.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Sidste år blev mindst 476 personer taget i at overtræde deres indrejseforbud i Danmark, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er for mange, mener Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup (DF), der ifølge TV2 nu vil kalde justitsminister Mette Frederiksen (S) i samråd for at høre, hvad regeringen vil stille op.

»Det er mildest talt problematisk for vores land, for selvom man er sluppet af med en mand, der har begået kriminalitet i Danmark, så kommer vedkommende åbenbart lige så hurtigt igen. Der er eksempler på, at der kun går få timer, før vedkommende er tilbage igen,« siger Peter Skaarup.

Selv har DFs retsordfører tre idéer til, hvad der kan gøres:

»For det første skal afsoningen foregå i hjemlandet. Den dømte skal sendes hjem til det land, han kom fra og afsone der. Det næste er, at vi skal have en effektiv grænsekontrol, så dem, der alligevel kommer tilbage, bliver stoppet ved grænsen. Og det sidste er, at det skal medføre en følelig ekstrastraf, hvis man kommer tilbage. I dag gives der jo kun nogle få dages fængsel oveni,« siger Peter Skaarup til TV2.

En del af stigningen i antallet af kriminelle udviste udlændinge har dog en forklaring, påpeger forsvarsadvokat Henrik Stagetorn, der gennem sit arbejde møder mange af de udviste.

Forsvarsadvokaten henviser til, at Københavns Politi har kørt målrettede kampagner, hvor man i perioder har anholdt flere end normalt.

I 2011 blev 368 udviste taget i at rejse ind i Danmark, og siden har tallet været støt stigende til 476 personer sidste år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.