Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF kræver redegørelse om Waterfronts rolle i Kattegatforbindelse

DFs erhvervsordfører kræver en redegørelse fra erhvevsministeren i sagen om Waterfronts opgaver for Region Syddanmark, som har brugt over en million kroner på at modarbejde en fast Kattegatforbindelse.

Waterfront-sagen ruller igen.

21Søndag erfarer, at Region Syddanmark i foråret 2011 underskrev en kontrakt med pr-bureauet Waterfront Communication, hvor det handlede om, at »få stemningen for Kattegatbroen til at vige til fordel for infrastrukturinvesteringer i hele Danmark«, som det hedder i et oplæg til samarbejdet mellem partnerne, som 21Søndag har fået aktindsigt i.

Derfor vil Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby (DF), mandag kræve en redegørelse fra erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) i sagen.

»Erhvervsministeren skal redegøre for, hvorvidt det er lovstridigt, det som Region Syddanmark har gjort ved at finansiere denne direkte modarbejdning af de østjyske planer om en fast Kattegatforbindelse samt redegøre for, hvorvidt Region Syddanmark har overtrådt udbudsdirektivet ved at undlade udbud ved arbejdsopgaver over 500.000 kroner,« udtaler Hans Kristian Skibby i en pressemeddelelse.

»Den her sag er ikke som de fleste, må man sige, og det virker uhyre betænkeligt, at regionerne på den måde bruger millioner af skattekroner på at modarbejde hinanden frem for at samarbejde,« tilføjer han.

Da Region Syddanmark ifølge 21Søndag har brugt pengene uden at undersøge, om andre pr-bureauer kunne løse opgaven bedre og billigere, er det i strid med reglerne, vurderer Michael Steinicke, der er professor og institutleder ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, som har haft 21Søndags dokumentation til gennemsyn.

Regionsdirektør Mikkel Hemmingsen forklarer ifølge DR Nyheder, at Kattegatforbindelsen anses for en reel trussel mod Syddanmark, der frygter at blive forbigået med infrastrukturinvesteringer, hvis Folketinget vælger en fast forbindelse mellem Kalundborg og Aarhus, der vurderes at ville koste omkring 100 milliarder kroner.

Direktør i Region Syddanmark Mikkel Hemmingsen erkender, at regionen har overtrådt reglerne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.