Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF kræver redegørelse af Søren Pind efter Orlando-terror

»Vi er nødt til at få tjek på hvad trusselsniveauet er. Lige nu særligt mod de steder, hvor vi ved, at radikale islamister kan nære særligt had,« siger DF's retsordfører

Søndagens drabelige terrorangreb mod et homo-diskotek i den amerikanske by Orlando får nu Dansk Folkeparti til at kræve svar fra justitsminister Søren Pind (V).

I et skriftligt spørgsmål vil partiets retsordfører Peter Kofod Poulsen nu bede justitsministeren redegøre for, hvorvidt det er nødvendigt at hæve sikkerheden herhjemme. Det skriver TV 2.

»Vi er nødt til at få tjek på hvad trusselsniveauet er. Lige nu særligt mod de steder, hvor vi ved, at radikale islamister kan nære særligt had. Derfor synes jeg, det er helt på sin plads, at ministeren nu kommer til at redegøre for, om der er noget, der giver anledning til at ændre på sikkerhedsniveauet – om der er steder, der har brug for endnu mere beskyttelse end i dag,« siger han til TV 2.

Tænker du, at der kan være brug for at hæve sikkerhedsniveauet?

»Det er ikke til at vide. Jeg er helt sikker på, at politiet og PET sikkert gør sig nogle overvejelser efter det, der er sket. Der er vi selvfølgelig også nysgerrige på at vide, hvad det er, der foregår. Det er det, vi vil spørge ind til,« siger han.

Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen har en klar forventning om, at politiet håndterer situationen uden den store politiske indblanding.

»Det her skal vi løse på tværs af politiske partier. Vi kommer til at drøfte det i politiforligskredsen, men det handler om ikke om en kamp mellem Socialdemokraterne og regeringen. Det er noget, vi skal stå sammen om,« siger hun til TV 2.

Trine Bramsen mener ikke, det er holdbart at have udstationeret kampklædt politi foran homo-barerne i København, Aarhus og Odense.

»Den tilstand må vi ikke ende i. Men hvis man rent bygningsmæssigt kan gøre noget, så har jeg klart en forventning om, at politiet rådgiver de homo-barer, hvor der kan være en trussel. Når der sker et terrorangreb rettet mod en bestemt gruppe, skal det altid give anledning til overvejelser hos politiet, men jeg har fuld tillid til, at de har fokus på det,« fortsætter hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.