Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF kalder Lidegaard i samråd om »dramatisk ændring« i Tibet-politik

Udenrigsminister Martin Lidegaard har afvist at mødes med Tibets åndelige leder Dalai Lama med henvisning til spilleregler mellem Danmark og Kina. Nu vil DF have ministeren i samråd for at finde ud af, hvad det er for spilleregler.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) har afvist at mødes med Tibets buddhistiske leder, Dalai Lama, når den højtprofilerede tibetaner til februar gæster Danmark.

Det sker med henvisning til et sæt spilleregler for den dansk-kinesiske dialog. Nu vil Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen (DF), have udenrigsministeren i samråd for at få uddybet, hvad det er for spilleregler, der forhindrer mødet.

»Martin Lidegaard var i pressen før jul, hvor han henviste til nogle spilleregler, der skal overholdes i forbindelse med Danmarks Kina-Tibet politik. Det er dramatisk nyt i min optik, at der skulle eksistere nogle spilleregler, hvor det er forbudt for danske ministre at mødes med Dalai Lama,« siger Søren Espersen.

Han henviser til, at han som medlem af Udenrigspolitisk Nævn ikke er blevet præsenteret for det nævnte sæt spilleregler. Desuden er han af Lidegaards fire forgængere på posten, Per Stig Møller (K), Lene Espersen (K), Villy Søvndal (SF) og Holger K. Nielsen (SF), blevet forsikret om, at der ikke efter 2009 har været noget forbud, men at man blot af forskellige årsager ikke fandt det »befordrende« at mødes med Dalai Lama.

»Jeg ved godt, at der var en verbalnote i 2009, som siger, at Danmark skal modsætte sig enhver mulighed for, at Tibet bliver selvstændigt. Det var forfærdeligt i sig selv, og det var vi i DF imod. Hvis der ligger yderligere aftaler, skrevne eller mundtlige, der betyder, at ministre har forbud mod at mødes med Dalai Lama, så er det utroligt vigtigt, at det kommer for en dag,« siger Søren Espersen.

Dalai Lama besøger Danmark 11.-12. februar på invitation af Støttekomiteen for Tibet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.