Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF kalder EUs nye persondata-regler »tåbelige«

At EU vil straffe virksomheder med millionstore bøder, hvis de mister eller misbruger kunders persondata, er komplet tåbeligt, lyder det fra Dansk Folkeparti.

»Grotesk« og »tåbeligt«. Sådan lyder den klare dom fra Dansk Folkeparti over EUs nye regler inden for datasikkerhed.

Europa-Parlamentet har i snart tre år været i gang med at formulere et nyt regelsæt, der betyder, at virksomheder og institutioner kan få bøder på op til 100 millioner euro, hvis de mister eller misbruger kunders persondata. I dag gives der kun bøder i tusindkronersklassen.

Dansk Folkepartis EU-ordfører, Pia Adelsteen (DF), langer hårdt ud efter de nye regler, der forventes at træde i kraft i 2017.

»Hvis man sætter bødestørrelserne op, så skulle man måske gøre dem en lille smule realistiske, fordi det er de færreste virksomheder, der kan betale bøder på op mod 100 millioner euro. Så kan man lige så godt lukke og slukke virksomheden,« siger hun og fortsætter:

»Jeg synes ikke, at det er rimeligt, at man bryder de her databeskyttelser overhovedet, men jeg ved ikke, hvor EU får sådan et beløb fra, fordi det virker komplet tåbeligt.«

Pia Adelsteen ser flere udfordringer, som de nye regler om databeskyttelse ikke kan løse.

»Det ændrer jo ikke ved, at vi også ser andre problemer, som ikke nødvendigvis er virksomhedernes skyld, men hvor der for eksempel er nogen, der hacker oplysninger. Så er det fuldstændig ligegyldigt med en bøde,« understreger DF-ordføreren og tilføjer, at Danmark i forvejen har en god databeskyttelseslov og registerlov, som gør, at man har styr på, hvordan og hvorledes tingene skal foregå.

»Det skal være de danske politikere, der bestemmer, hvilke straffe, der skal udmåles i Danmark,« lyder det fra Pia Adelsteen.

Den højeste bøde, der er blevet givet i Danmark i forbindelse med brud på persondataloven, er ifølge Jyllands-Posten på 25.000 kroner.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.