Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF: Højtuddannede udlændinge må betale dansk velfærd af egen lomme

Udlændinge fra ikke-EU-lande, der kommer hertil for at arbejde, skal betale for sygehusbesøg og andet, mener Dansk Folkeparti. »Absurd tankegang,« mener Venstre.

Dansk Folkeparti ønsker en ordning, hvor den højtuddannede udlænding eller den danske virksomhed forsikrer sig i et privat selskab, hvortil regningen for velfærdsydelser så kan sendes. Arkivfoto: Asger Ladefoged
Dansk Folkeparti ønsker en ordning, hvor den højtuddannede udlænding eller den danske virksomhed forsikrer sig i et privat selskab, hvortil regningen for velfærdsydelser så kan sendes. Arkivfoto: Asger Ladefoged

Arbejdet med at begrænse tilstrømningen af flygtninge og asylansøgere til Danmark har gennem længere tid stået øverst på dagsordenen for et politisk flertal på Christiansborg. Nu ønsker Dansk Folkeparti at trække en ny linje i udlændingedebatten.

Landets næststørste parti ønsker således at gøre det obligatorisk for højtuddannede udlændinge fra ikke-EU-lande, der kommer til Danmark for at arbejde, at de selvskal betale for adgangen til danske velfærdsydelser som sygehusbehandling, skolegang og daginstitutionspladser. Dermed lægger partiet sig ud medregeringen, Socialdemokraterne ogerhvervslivet.

»De udlændinge, der kommer hertil som udenlandsk arbejdskraft og deres medfølgende familiemedlemmer, skal selv forsikre sig i forhold til vores velfærdssamfund. Hvis man benytter sig af vores velfærdsgoder, så mener vi også, at man må kunne forvente, at folk selv betaler. Der skal være et optjeningsprincip, så jo længere tid du har været i Danmark og betalt til fællesskabet, desto mere bliver du sidestillet med danskere med hensyn til adgang til dansk velfærd,« siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen.

DF-ordføreren peger på, at en optjeningsperiode på syv år kunne være et udgangspunkt for adgangen til danske velfærdsydelser.

Dansk Folkeparti ønsker forsikringsordning

Forslaget kommer kort tid efter, at Dansk Folkeparti sammen med Socialdemokraterne og SF ganske opsigtsvækkende bragte regeringen i mindretal ved at afskaffe Greencard-ordningen og stramme den såkaldte beløbsordning, der skal tilgodese udlændinge fra lande uden for EU, der kommer til Danmark og kan fremvise en ansættelseskontrakt og derved få arbejde og opholdstilladelse. Det alternative flertal hævede beløbsgrænsen, så udlændinge fremover skal tjene i alt 400.000 kroner om året for at få adgang til Danmark.

Ændringerne fik i skarpe vendinger regeringen og store dele af erhvervslivet til at kritisere det politiske flertal for at forringe mulighederne for økonomisk vækst, idetnetop højtuddannede udlændinge fra blandt andetKina, Indien, USA og Australien er efterspurgtei række virksomheder. Desuden har en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening vist, at en højtuddannet udlænding i gennemsnit bidrager til det danske samfund med op til 62.000 kroner om året.

Argumenter om, at udenlandske IT-ingeniører og biokemikere på den baggrund bør lokkes til Danmark, preller dog af på Dansk Folkeparti.

Martin Henriksen forestiller sig et system, hvor den enkelte udlænding eller den pågældende virksomhed forsikrer sig gennem et privat forsikringsselskab, hvortil regningen så kan sendes.

»Det skal være på plads, inden opholdstilladelsen kan udstedes. Vi kender i forvejen brugerbetaling på private hospitaler og daginstitutioner for visse danskere. Den regning vil så blive større for udlændinge, der er kommet hertil som udenlandsk arbejdskraft,« mener Martin Henriksen.

Dermed skal de berørte udlændinge ifølge DF-ordføreren ikke kunbetale dansk skat, men ogsåbetale for de velfærdsydelser, der normalt følger med skattebetalingen.

»Ja, det skal de. Det skal de gøre ud fra den betragtning, at det jo ikke er sådan, at fordi man kommer hertil med sin familie og har betalt skat i en uge, så har man dækket de udgifter, der er forbundet med, at man selv og familien benytter sig af det danske velfærdssamfund,« siger Martin Henriksen.

Forslaget mødt med massiv kritik

På Christiansborg møder ideen massiv modstand. Det gælder også fra Socialdemokraterne, der var en del af flertallet bag stramningen af beløbsordningen.

»Det er slet ikke noget, vi kan støtte. Der er tværtimod tale om nogle udlændinge, som Danmark har brug for. Dem, der kommer hertil, kommer på nogle ordninger, som vi har strammet op. Det vil sige, at de kun kommer kun til Danmark, såfremt de har et arbejde og tjener mange penge. Og hvis de tjener mange penge, så betaler de også meget i skat,« siger Socialdemokraternes udlændingeordfører, Dan Jørgensen.

Også Liberal Alliances udlændingeordfører, Christina Egelund, er afvisende over for forslaget:

»Man skal ikke både betale fuld skat og betale for velfærdsydelser. Vi mener, at kommer man hertil og har et arbejde og betaler skat, så skal du ikke have adgang til kontante ydelser som dagpenge, kontanthjælp eller børnepenge. Så skal du tegne en privat forsikring, mod at dufår en reduktion i skatten. Til gengæld har dine børn selvfølgelig lov at gå i skole og den slags,« siger hun.

Regeringspartiet Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, kalder forslaget et udtryk for »en absurd tankegang«:

»Vores politik går ud på at reducere antallet af asylansøgere så meget, som vi kan. Men samtidig vil vi gøre Danmark mere attraktiv for udenlandsk arbejdskraft, der kommer hertil og bidrager til samfundet. Tag for eksempel en ingeniør fra Canada, der kommer til Danmark efter sine studier og arbejder her i fem eller ti år. Han vil være en kæmpegevinst, for han er hverken en belastning for vore uddannelsessystem eller vores pensionssystem. At begynde at afskrække en IT-ingeniør fra Canada eller en biotekniker fra Australien fra at komme hertil vil være direkte skadeligt for Danmark.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.