Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF har sagt farvel til hver fjerde nye byrådsmedlem

Mere end hver fjerde af de nyvalgte byrådsmedlemmer, som Dansk Folkeparti fik ved kommunalvalget, er nu enten blevet ekskluderet eller har selv meldt sig ud af partiet, viser gennemgang.

Formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, under et besøg på Fyn.
Formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, under et besøg på Fyn.

Siden kommunalvalget i 2013 har mere en hver fjerde af de byrådsmedlemmer, der dengang blev valgt for Dansk Folkeparti, forladt partiet.

Det viser en gennemgang af de 98 kommunalbestyrelser, som Søndagsavisen har foretaget.

Dansk Folkeparti fik valgt 69 nye byrådsmedlemmer ved sidste kommunalvalg, og 18 af dem er ikke længere medlem af partiet. Det er hovedsagligt personlige opgør, der er skyld i det, skriver avisen.

»Det er ikke andet end personfnidder, for vi er næsten alle sammen enige om politikken. Men jeg er da ked af, jeg ikke er medlem længere, når jeg har været med helt fra begyndelsen,« siger tidligere medlem af Dansk Folkeparti gennem 25 år i Esbjerg Freddie Madsen til avisen.

Det betyder, at der nu ikke er medlemmer af Dansk Folkeparti i Esbjerg Byråd, da begge DFs medlemmer har meldt sig ud.

Ifølge Freddie Madsen blev han kaldt til en kammeratlig samtale med en person i ledelsen, fordi han havde nogle uenigheder med den lokale formand, og han fortæller, at der blev lagt pres på ham for selv at melde sig ud af partiet.

»De kunne jo ikke ekskludere mig, for jeg havde jo ikke gjort noget galt. Partiet er blevet fuldstændig diktatorisk, og jeg kan ikke forstå, at man kalder sig et demokratisk parti, for der er ingen i Dansk Folkeparti, der må sige sin mening,« siger han.

Ifølge ledelsen i Dansk Folkeparti blev Freddie Madsen ekskluderet, fordi han havde kritiseret den lokale formand i pressen, og det ligger også til grund for flere ekskluderinger i partiet, som har en meget klar regel:

»Man skal holde tingene internt. Der er vi nok lidt mere firmaorienterede. Ligesom i en familie - der går man heller ikke ud og fortæller, at konen er dum. Man snakker om det inden for familien og løser problemerne,« siger partisekretær Poul Lindholm Nielsen til Søndagsavisen.

Dansk Folkeparti oplyser til avisen, at 11 af de 18 byrådsmedlemmer selv har meldt sig ud, mens resten er blevet ekskluderet.

BNB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.