Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF giver lunken modtagelse til Løkkes regeringsgrundlag

Lars Løkke Rasmussen må se sit parlamentariske grundlag lange ud efter regeringsgrundlaget. Blandt andet grænsekontrol og sikkerhed om velfærdsforbedringer mangler i planen, lyder kritikken fra Dansk Folkeparti.

Lars Løkke Rasmussen må se sit parlamentariske grundlag lange ud efter regeringsgrundlaget. Blandt andet grænsekontrol og sikkerhed om velfærdsforbedringer mangler i planen, lyder kritikken fra Dansk Folkeparti.
Lars Løkke Rasmussen må se sit parlamentariske grundlag lange ud efter regeringsgrundlaget. Blandt andet grænsekontrol og sikkerhed om velfærdsforbedringer mangler i planen, lyder kritikken fra Dansk Folkeparti.

Med et nyt regeringsgrundlag har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sat kursen for Danmark under sin ledelse. Men fra sag til sag bliver han nødt til at finde de fornødne 56 mandater - ikke mindst hos blå bloks største parti Dansk Folkeparti.

Men hos partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF) får grundlaget en lunken modtagelse. I hans optik er det helt tydeligt, at det er Venstre, der som den nye etpartiregering har skrevet regeringsgrundlaget.

»Der er ting på velfærdsområdet, som ikke er kommet i mål på ældreområdet, sundhedsområdet og med hensyn til politiet. Lars Løkke Rasmussens forslag er på flere punkter bundet op af, at der findes penge på andre områder. Vi vil have en langt større sikkerhed for, at vi under alle omstændigheder kan styrke ældreplejen og sygehusene. Der er brug for at kunne hive den her regeringen i den rigtige retning,« siger han til TV 2 News.

Samtidig sætter Kristian Thulesen Dahl fingeren på den manglende grænsekontrol, som et af de punkter, hvor Venstre og DF helt har måttet skilles politisk.

»Optimalt ønsker vi grænsekontrollen, som vi kendte den med toldere ved grænsen. Men ikke engang det kunne vi få igennem. Det sagde mig, at Venstre ikke ønskede at gå tilstrækkelig langt for at få Dansk Folkeparti med i regering. Derfor får de vælgere, der har stemt på os, mest ud af, at vi ikke går med i regering,« siger han ifølge bt.dk til TV 2 News med henvisning til regeringsforhandlingerne, der som bekendt endte uden DF i regering.

Dermed er der lagt op til, at Venstre-regeringen må lægge arm med Dansk Folkeparti, hver gang der skal forhandles om de centrale dele af regeringens grundlag.

 

Lars Løkke Rasmussen erkendte på sit pressemøde søndag middag, at der bliver behov for at samle mandater hos både politiske venner og fjender for at kunne få dele af regeringens politik gennemført.

»Jeg er mig fuldstændig bevidst, at vi er en lille mindretalsregering, der på ingen måder kan insistere på, at man én til én kan gennemføre hverken Venstres politik eller det, der nu er regeringens politik,« sagde den nyudnævnte statsminister på pressemødet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.