Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF freder Esben Lunde Larsen som minister - næse venter

Dansk Folkeparti vil forsøge at samle et flertal i Folketinget for at give Esben Lunde Larsen en næse.

Arkivfoto. Esben Lunde Larsen får lov at beholde sin ministerpost.
Arkivfoto. Esben Lunde Larsen får lov at beholde sin ministerpost.

Esben Lunde Larsen (V) får lov at blive på posten som miljø- og fødevareminister. DF er tilfreds med ministerens undskyldning i sag om fiskekvoter.

Gruppeformand Peter Skaarup (DF) siger efter gruppemøde:

»Esben Lunde Larsen har sagt undskyld, og vi tror på, at regeringen og ministeren er indstillet på at føre den fiskeripolitik, som vi og et flertal i Folketinget ønsker,« siger Peter Skaarup og tilføjer:

»Hvor meget mere kan vi ønske os.«

Trods de forsonlige toner er sagen dog ikke endeligt lukket endnu. DF vil forsøge at samle et flertal for at give Esben Lunde Larsen en skriftlig påtale. Det kaldes normalt en »næse« på Christiansborg.

»Det bliver nok en alvorlig en af slagsen, for det er alvorligt, når man ikke fortæller Folketinget, det man skal,« siger Peter Skaarup og tilføjer, at Esben Lunde Larsen har fået et »gult kort« i sagen.

»Han er under overvågning,« siger Peter Skaarup.

Han måtte svare på en byge af kritiske spørgsmål om, hvorfor Dansk Folkeparti ikke vælter ministeren, efter fiskeordfører Ib Poulsen har sagt, at ministeren har løjet.

Peter Skaarup vil dog ikke tale om løgn. Eller om overtrædelser af ministeransvarlighedsloven:

»Vi mener ikke, at han har brudt ministeransvarlighedsloven, men vi mener, at han har gjort sig skyldig i ikke at give de nødvendige oplysninger til Folketinget,« siger Peter Skaarup.

Danmarks Fiskeriforening er tilfreds med, at sagen »nu er afklaret«. Det skal give ro til, at Folketinget igen kan koncentrere sig om at arbejde for sikre de rette rammer og vilkår for dansk fiskeri, lyder det fra formanden for Danmarks Fiskeriforening.

»Siden begyndelsen af december har dansk fiskeri været holdt som gidsel af politisk fnidder-fnadder på Christiansborg.«

»Det har efterladt dansk fiskeri i et tomrum og skabt dybe frustrationer hos fiskerne. Nu må der været sat et punktum for politikkernes ævl og kævl, så de kan få lavet politik til gavn for fiskeriet,« siger Svend-Erik Andersen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.