Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF fortryder statsbyggeri i Afghanistan

Danmark må lære, at det ikke giver mening at sprede demokrati i lande som Afghanistan, mener Søren Espersen.

- De penge, vi har sendt, er endt i de korrupte lederes lommer. På den måde har det været en fejlslagen mission, siger Søren Espersen om den danske deltagelse i Afghanistan-krigen. Scanpix/Kristian Juul Pedersen(arkivfoto)
- De penge, vi har sendt, er endt i de korrupte lederes lommer. På den måde har det været en fejlslagen mission, siger Søren Espersen om den danske deltagelse i Afghanistan-krigen. Scanpix/Kristian Juul Pedersen(arkivfoto)

København. Illusionen om, at vestlige militærkoalitioner kan besætte lande og sprede demokrati gennem statsopbygning, må være knust efter erfaringerne fra Afghanistan-krigen er gjort.

Det mener Søren Espersen, der er udenrigsordfører for Dansk Folkeparti.

- Dengang (i 2001, red.) skulle vi have nøjes med at lave en militær hævnaktion fra luften og ødelægge de baser, al-Qaeda havde. I stedet gik vi straks i gang med at lave Afghanistan om til en demokrati. Det vil aldrig ske, siger Søren Espersen.

- Vi kan vente 300 år, og så vil afghanerne stadig ikke have demokrati. De foragter demokrati. Det samme ser man i mange andre af de lande.

De danske erfaringer fra den militære og humanitære indsats i Afghanistan er blevet behandlet i tre rapporter, som præsenteres torsdag af blandt andet udenrigsminister Kristian Jensen (V).

De erfaringer bør efterlade en klar lektie om, hvordan eventuelle koalitioner med dansk deltagelse bør agerea, mener Søren Espersen.

- Nato havde et slogan om, at krigsindsatsen skal gå på to ben. Det handlede om, at lige så snart man havde bombet en bro, så skulle man skynde sig at bygge den igen. Det har jeg aldrig forstået. Jeg forstår ikke den måde at føre krig på, siger han.

En af pointerne i de tre rapporter er, at sikkerhedssituationen i Afghanistan ikke var på plads - særligt i Helmand, hvor de danske soldater opererede.

Det betyder, at Taliban enten har ødelagt eller overtaget flere af de projekter, som de danske soldater har været med til at bygge op.

Søren Espersen mener, at det var korrekt at udføre en hævnaktion mod Afghanistan efter angrebene i New York 11. september. Men han frygter, at Afghanistan hurtigt kan udvikle sig til en trussel igen.

- Taliban har de samme totalitære opfattelser som Islamisk Stat. Derfor er det vel naturligt for dem at have al-Qaeda i landet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.