Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF forsøger at skaffe alternativt moské-flertal

Forud for onsdagens folketingsdebat om Grimhøj-moskeen prøver Dansk Folkeparti at skabe flertal for en undersøgelse, der skal vise, om moskeen kan forbydes.

Grimhøj-moskéen på Grimhøjvej i Brabrand ved Aarhus.
Grimhøj-moskéen på Grimhøjvej i Brabrand ved Aarhus.

Onsdag er der hasteforespørgselsdebat i Folketinget om Grimhøj-moskeen i Aarhus.

Dansk Folkeparti forsøger tirsdag aften at stable et flertal uden om regeringen på benene, så man kan få undersøgt, om moskeen kan forbydes.

»Vi forsøger at få de borgerlige partier plus SF til at bakke op om et forslag til vedtagelse, der pålægger regeringen at undersøge, om Grimhøj-moskeen kan forbydes. Vi mener, at det, der sker i Grimhøj-moskeen, er samfundsundergravende arbejde. De forstyrrer den offentlige orden, og de opfordrer til vold og terror med deres omtale af Islamisk Stat,« siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF).

Han er fortrøstningsfuld, når han skal vurdere sandsynligheden for, at man finder det nødvendige antal mandater for at kunne bane vejen for en undersøgelse.

»Retorikken har været hård den seneste tid, også efter DRs dokumentar om Grimhøj-moskeen. Det må forpligtige de øvrige partier til at gå skridtet videre,« siger Martin Henriksen.

Stod det til ham, var moskeen allerede blevet forbudt.

»Vi er klar til at forbyde Grimhøj-moskeen og foreningen bag. Men det kan vi ikke samle flertal for. Men jeg håber og forventer, at et flertal vil pålægge regeringen at undersøge, om det kan lade sig gøre,« siger Martin Henriksen.

Berlingske Nyhedsbureau har forgæves forsøgt at få en kommentar fra SF for at høre, om partiet støtter ønsket om en undersøgelse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.