Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF-formand udelukker regering med S til næste valg

Det vil tage år, før DF og S har et tæt nok samarbejde til at kunne gå i regering sammen, mener Thulesen Dahl.

Det bliver ikke efter næste valg, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti går i regering sammen.

For selv om samarbejdet med S er blevet styrket, vil det tage flere år, før partierne har fået opbygget et tæt nok forhold til at kunne indgå i et regeringssamarbejde.

Det siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl til Jyllands-Posten.

- Man kan godt udelukke den regering efter næste folketingsvalg. Jeg tror ikke, at tingene flytter sig så hurtigt.

- Ting skal modnes, ting tager tid, og så må vi jo se, hvad det bærer hen imod. Det er godt, at S nu nærmer sig den realisme, vi synes, der skal være omkring udlændingepolitik, siger han og fortsætter:

- Men det er jo ikke det samme, som at man nærmer sig et regeringssamarbejde. Det vil tage flere år at få det bygget op, siger han til avisen.

I et fællesinterview med S-formand Mette Frederiksen i sidste uge lod han muligheden for et snarligt regeringssamarbejde mellem S og DF stå åben.

Her gav han udtryk for, at DF-støtten til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ikke var "støbt i cement til evig tid".

Også Mette Frederiksen holdt muligheden åben med ordene:

- Jeg tror, at jo tættere vi kommer på et valg, jo flere bogstavlege vil der være.

Alligevel fastholder Thulesen Dahl nu sin plads under blåt flag, hvis partiet overhovedet skal i regering.

- Der er ingen tvivl om, at ved det kommende valg er det for tidligt at tale om regeringskonstellation med S, siger han til Jyllands-Posten og tilføjer, at han heller ikke har planer om at agere støtteparti for Mette Frederiksen som statsminister.

- Den situation, vi har nu, hvor vi kan danne flertal med både regeringen og S, den ser jeg gerne forlænget også i den kommende valgperiode, siger han.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, erklærer sig over for Jyllands-Posten enig:

- Diskussionen om et regeringssamarbejde mellem S og DF er slet ikke aktuel. Man skal huske på, at Kristian Thulesen Dahl fortsat peger på Lars Løkke Rasmussen som statsminister, siger han til avisen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.