Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF: Europæisk konvention skal skrives ud af dansk lov

Det skal være nemmere at udvise kriminelle udlændinge fra Danmark, siger Martin Henriksen (DF).

Dansk Folkeparti vil have den europæiske menneskerettighedskonvention skrevet ud af dansk lovgivning. Scanpix/Jens Nørgaard Larsen/arkiv
Dansk Folkeparti vil have den europæiske menneskerettighedskonvention skrevet ud af dansk lovgivning. Scanpix/Jens Nørgaard Larsen/arkiv

København. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention skal skrives ud af dansk lov.

Så klar i spyttet er Dansk Folkeparti i et beslutningsforslag.

»Det skal være nemmere at udvise kriminelle udlændinge og nemmere for Danmark selv at tilrettelægge, hvilke familiesammenføringsregler der skal gælde for flygtninge.«

»Samtidig skal vi i Danmark i det hele taget have mere kontrol over udlændingepolitikken,« siger Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen.

Menneskerettighedskonventionen ligger under Europarådet, som Danmark overtager formandskabet af 15. november.

Direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen påpeger problemer ved en dansk udmeldelse af konventionen.

»Det kan få alvorlige konsekvenser for almindelige borgeres retsbeskyttelse i Danmark,« siger han i et interview til Altinget.

Ifølge Martin Henriksen har danskerne dog ikke noget at bekymre sig om.

»Danskernes retssikkerhed er sikret i grundloven. Det er, som om folk glemmer, at vi faktisk har en ganske udmærket grundlov.«

»Opstår der et behov for at lægge noget oven på den, så er det jo Folketingets opgave. Dansk Folkeparti mener, at danskerne er dem, der er bedst til at varetage egne interesser.«

»Lige nu har vi en konvention, som er meget svær at ændre i, og det ønsker Dansk Folkeparti at gøre op med,« siger Henriksen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.